Month: September 2014

Åbningsevent i Energii, Aarhus

Er I klar Aarhus? Energii har netop åbnet et center i Aarhus og i forbindelse med deres åbning var jeg så heldig, at få lov til at prøve træningskoncepterne: Reformer træning og Heat It Up – ERX (mere om det), sammen med en række søde blogger-piger.

Energii åbning1

Reformer træning med en folk seje blogger-piger

Vi blev klædt lækkert på af Kari Traa som havde sponsoreret toppe i dagens anledning. Der var et hold i gang med Reformer træning mens vi ventede på det skulle blive vores tur, så vi fik et lille smugkig på hvad der ventede os. ”Ja, ja, det er jo bare en maskine der kan bevæge sig frem og tilbage, de skubber til en boks og rykker lidt rundt på nogle farvede fjedre – hvor hårdt kan det lige være?” Det fik vi bogstavelig talt lov til at føle på egen krop 10 minutter senere, selv opvarmningen gav os en forsmag på hvad der ventede os.

Men lad os lige få sat på plads, hvad Reformer træning egentlig er. Energii skriver følgende på deres hjemmeside om Reformer træning:

”Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Modstanden opstår igennem en kombination af din egen kropsvægt og Reformerens fjedre” (Kilde: Energii)

 

Energii åbning2

Også Energii i Aarhus stiller med et skarpt felt når det kommer til instruktører. De er engagerede og klar til at presse dig til det yderste. Vores instruktør Anders gav den så meget POWER, at du kæmpede videre selvom kroppede syrerede, som den aldrig har gjort før. Samtidig vil du jo også gerne ”vinde” over din sidekammerat, så man kæmper til det sidste 🙂 Det gode ved Reformer træning er, at du let kan variere modstanden med de farvede fjedre, så ALLE kan være med.

Efter 40 min. Reformer træning kunne vi da mærke at vi var i live ( 🙂 ), men der ventede os endnu en anderledes træningsoplevelse i HEAT IT UP – et 37 graders opvarmet lokale. Forestil jeg når I tager på ferie, træder ud af flyet og får en dør i hovedet af varme, sådan har man det når man træder ind i lokalet. Men du er skisme ikke kommet for at dase den af, du er kommet for at træne og give den MAX GAS! ”HOLY MOLY”, når jeg at tænke. I loftet er der monteret en masse ERX, som er nogle stropper, der er udgangspunktet for træningen. Med ERX anvender du din egen kropsvægt og bliver udfordret gennem balancen og ved at justere de to stropper.

Energii om ERX:

”Træningen tager udgangspunkt i øvelser, som inddrager din balance, styrke, mobilitet, smidighed, udholdenhed og ikke mindst din corestyrke, som helt sikkert vil blive sat på en prøve i de 60 minutter træningen varer” (Kilde: Energii)

Der går ikke længe før jeg drypper af sved (tror ikke engang vi er gået i gang med  selve træningen). Lasse, vores instruktør får lagt en hård tone, som jeg er helt pjattet med: “Jeg skal dælme vise ham at jeg ikke er en pivskid”. Ham her vil du altså ikke skuffe, så kroppen sitre i flere øvelser (også ved sidekammeraten), og du bliver presset derud hvor du nærmest for stjerner for øjnene. Jeg følte virkelig jeg var i kontakt med mit indre, for at få styr på vejrtræningen i det varme lokale samtidig med at jeg var udfordret på balance og styrke. Derfor følte jeg også, at der var noget mindfulness indover denne træningsform, hvilket tiltrækker mig meget.

Energii åbning3

Sådan ser man ud efter en omgang Reformer træning

Er du ikke bange for at give den en skalle og få sved på panden, så synes jeg du skal prøve en træning i Energii. Det er et unik center, med en fantastisk holdånd. Du føler dig virkelig velkommen og får lyst til at komme igen. Jeg glæder mig allerede til næste træning i Energii 🙂

Tak for invitation, Kari Traa og Energii Aarhus.
En særlig tak til Ida Svendsen, som har arrangeret dette event.

TAGS: #EnergiiPoweredByKariTraa #Energii #EnergiiAarhus #KariTraa