Instagram “dummies”

Når jeg følger personer på Instagram der gør én eller flere ting af nedestående eksempler, så skal der ikke meget til at personen får en “unfollow”. I know – jeg er hård og kynisk, men jeg magter det simpelthen ikke.

  • Når man uploader det samme billede 10 gange (typisk af sig selv eller sin klamme kage – ja, undskyld mig).
    På det første billede forsøger man at få folk til at skrive ”Opskrift, PLEASE” (altså opmærksomhed), dernæst kommer billedet op IGEN med teksten ”Nu er opskriften at finde på min blog” og hvis vi er heldige kommer billedet op endnu engang med teksten ”Kunne I lide kagen” eller ”Få inspiration til sunde kager på min blog XX”. Det er altså morsomt og meget lidt inspirerende, efter min mening.
  • Bruger forbogstavet på sig kæreste når han omtales: ”Jeg har været nede og træne med P. i dag”. Hvorfor skal det nu være smart? Er hans navn ikke pænt nok til det skal nævnes som han er døbt? I don’t get it!!
  • Hashtagget #TBT. Jeg forstår stadig ikke hvad det skal betyde?? Gad vide om jeg allerede er ”forældet” på de sociale medier 🙂
  • Personer som skriver ”Please følg mig”. Okay, men får du det bedre, hvis jeg følger dig?
  • Bikinifitness atleter der forsøger at få diætmad til at lyde som om det er nutella – det er det desværre ikke søde piger! 🙂

Jeg kan altså godt få en lille smule kvalme (læs: meget) over den higen der er efterhånden er efter at få mange likes og følgere på Instagram, og jeg synes egentlig den her video er en god “øjenåbner” for vores behov for at dele alt på de sociale medier:

HUSK at være tilstede – også i det virkelige liv!

Leave a comment