Blog

Instagram “dummies”

Når jeg følger personer på Instagram der gør én eller flere ting af nedestående eksempler, så skal der ikke meget til at personen får en “unfollow”. I know – jeg er hård og kynisk, men jeg magter det simpelthen ikke.

  • Når man uploader det samme billede 10 gange (typisk af sig selv eller sin klamme kage – ja, undskyld mig).
    På det første billede forsøger man at få folk til at skrive ”Opskrift, PLEASE” (altså opmærksomhed), dernæst kommer billedet op IGEN med teksten ”Nu er opskriften at finde på min blog” og hvis vi er heldige kommer billedet op endnu engang med teksten ”Kunne I lide kagen” eller ”Få inspiration til sunde kager på min blog XX”. Det er altså morsomt og meget lidt inspirerende, efter min mening.
  • Bruger forbogstavet på sig kæreste når han omtales: ”Jeg har været nede og træne med P. i dag”. Hvorfor skal det nu være smart? Er hans navn ikke pænt nok til det skal nævnes som han er døbt? I don’t get it!!
  • Hashtagget #TBT. Jeg forstår stadig ikke hvad det skal betyde?? Gad vide om jeg allerede er ”forældet” på de sociale medier 🙂
  • Personer som skriver ”Please følg mig”. Okay, men får du det bedre, hvis jeg følger dig?
  • Bikinifitness atleter der forsøger at få diætmad til at lyde som om det er nutella – det er det desværre ikke søde piger! 🙂

Jeg kan altså godt få en lille smule kvalme (læs: meget) over den higen der er efterhånden er efter at få mange likes og følgere på Instagram, og jeg synes egentlig den her video er en god “øjenåbner” for vores behov for at dele alt på de sociale medier:

HUSK at være tilstede – også i det virkelige liv!

Åbningsevent i Energii, Aarhus

Er I klar Aarhus? Energii har netop åbnet et center i Aarhus og i forbindelse med deres åbning var jeg så heldig, at få lov til at prøve træningskoncepterne: Reformer træning og Heat It Up – ERX (mere om det), sammen med en række søde blogger-piger.

Energii åbning1

Reformer træning med en folk seje blogger-piger

Vi blev klædt lækkert på af Kari Traa som havde sponsoreret toppe i dagens anledning. Der var et hold i gang med Reformer træning mens vi ventede på det skulle blive vores tur, så vi fik et lille smugkig på hvad der ventede os. ”Ja, ja, det er jo bare en maskine der kan bevæge sig frem og tilbage, de skubber til en boks og rykker lidt rundt på nogle farvede fjedre – hvor hårdt kan det lige være?” Det fik vi bogstavelig talt lov til at føle på egen krop 10 minutter senere, selv opvarmningen gav os en forsmag på hvad der ventede os.

Men lad os lige få sat på plads, hvad Reformer træning egentlig er. Energii skriver følgende på deres hjemmeside om Reformer træning:

”Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Modstanden opstår igennem en kombination af din egen kropsvægt og Reformerens fjedre” (Kilde: Energii)

 

Energii åbning2

Også Energii i Aarhus stiller med et skarpt felt når det kommer til instruktører. De er engagerede og klar til at presse dig til det yderste. Vores instruktør Anders gav den så meget POWER, at du kæmpede videre selvom kroppede syrerede, som den aldrig har gjort før. Samtidig vil du jo også gerne ”vinde” over din sidekammerat, så man kæmper til det sidste 🙂 Det gode ved Reformer træning er, at du let kan variere modstanden med de farvede fjedre, så ALLE kan være med.

Efter 40 min. Reformer træning kunne vi da mærke at vi var i live ( 🙂 ), men der ventede os endnu en anderledes træningsoplevelse i HEAT IT UP – et 37 graders opvarmet lokale. Forestil jeg når I tager på ferie, træder ud af flyet og får en dør i hovedet af varme, sådan har man det når man træder ind i lokalet. Men du er skisme ikke kommet for at dase den af, du er kommet for at træne og give den MAX GAS! ”HOLY MOLY”, når jeg at tænke. I loftet er der monteret en masse ERX, som er nogle stropper, der er udgangspunktet for træningen. Med ERX anvender du din egen kropsvægt og bliver udfordret gennem balancen og ved at justere de to stropper.

Energii om ERX:

”Træningen tager udgangspunkt i øvelser, som inddrager din balance, styrke, mobilitet, smidighed, udholdenhed og ikke mindst din corestyrke, som helt sikkert vil blive sat på en prøve i de 60 minutter træningen varer” (Kilde: Energii)

Der går ikke længe før jeg drypper af sved (tror ikke engang vi er gået i gang med  selve træningen). Lasse, vores instruktør får lagt en hård tone, som jeg er helt pjattet med: “Jeg skal dælme vise ham at jeg ikke er en pivskid”. Ham her vil du altså ikke skuffe, så kroppen sitre i flere øvelser (også ved sidekammeraten), og du bliver presset derud hvor du nærmest for stjerner for øjnene. Jeg følte virkelig jeg var i kontakt med mit indre, for at få styr på vejrtræningen i det varme lokale samtidig med at jeg var udfordret på balance og styrke. Derfor følte jeg også, at der var noget mindfulness indover denne træningsform, hvilket tiltrækker mig meget.

Energii åbning3

Sådan ser man ud efter en omgang Reformer træning

Er du ikke bange for at give den en skalle og få sved på panden, så synes jeg du skal prøve en træning i Energii. Det er et unik center, med en fantastisk holdånd. Du føler dig virkelig velkommen og får lyst til at komme igen. Jeg glæder mig allerede til næste træning i Energii 🙂

Tak for invitation, Kari Traa og Energii Aarhus.
En særlig tak til Ida Svendsen, som har arrangeret dette event.

TAGS: #EnergiiPoweredByKariTraa #Energii #EnergiiAarhus #KariTraa


									

“Get away” til Aarhus med min kæreste

Min kæreste er igang med at skrive hans Bachelor i Idræt og i sidste og i starten af denne uge kører ham og hans studiegruppe forsøg. Derfor har han haft nogle rigtig lange dage fra 08.00-22.00, så der har naturligvis ikke været meget tid til at se hinanden. Jeg har til gengæld forsøgt at “forsøde” hans lange dage med hjemmelavet pizza, tærte og små “hapsere”.

VM i Halvmarathon-weekend

Det var også i weekenden (lørdag d.29 marts), at der skulle løbes VM i Halvmarathon i København, som både Bjørn og jeg skulle have deltaget i. Jeg indså for over 3 måneder siden, at det slet ikke kunne komme på tale for mit vedkommende. I fredags løb jeg min længste tur på 25 min. også er der altså langt vej til et halvmarathon 🙂 Det skulle sidenhen også vise sig, at Bjørn skulle rammes af  skinnebensbetændelse, så heller ikke noget løb til ham. Ja, vi er godt nok et umage par! Forhåbentlig kommer vi stærkt tilbage 🙂 Vi havde faktisk talt om at tage til København for at heppe og opleve den her kæmpe løbefest. Jeg måtte dog erkende, at jeg ikke rigtig kunne overskue, at skulle have løb “lige i face”, for der er jo ikke nogen tvivl om hvor jeg helst ville være – nemlig med løbeskoene på i rigtig gazelle stil. Dermed ikke ment at jeg ikke kan onde andre at løbe, men lige nu har jeg bare svært ved at acceptere, at jeg ikke selv kan løbe på det plan jeg gerne vil.

I stedet besluttede vi os for at tage en tur til Aarhus, for at nyde hinanden, byen, vejret, være sammen med venner, træne og ikke mindst spise god mad.

Fredag: 

Fredag tog jeg selv til Aarhus ved middagstid for at træne med Katrina Sommer og Peter Vadskær i SeierFitness. Katrina er igang med at blive personlig træner, så hun skulle forsøge sig med mig. Jeg var hendes første “kunde” og jeg synes virkelig hun klarede det super godt. Hun var nærværende, motiverende og dygtig til at korrigere min teknik. Det er i hvert fald ikke sidste gang hun får lov til at træne mig 😉 Jeg elsker at blive presset helt derud, hvor det gør ondt og det blev jeg virkelig under Katrinas træning.
Bagefter fejrede vi SeierFitness 2 års fødselsdag, som var intet mindre end en succes. Mads Seier og resten af crewet havde virkeligt stablet en ordentlig fest på benene med en masse græsk mad (Katrina og jeg fik i hvert fald vores proteiner gennem 2 portioner virkelig lækker kylling). Der var også DJ, fællessang og ikke mindst lækker brownie og kaffe.
Bjørn havde også en lang dag med forsøg fredag, så han kom først til Aarhus sent. Jeg havde derfor planlagt en hygge aften med min skønne veninde Anne. Vi lavede rispapirruller med kylling, grøntsager, soya og chilisovs (Så jeg fik lige 2xaftensmad af to portioner igår – ikke så meget pis med det :D). Det smagte virkelig godt, så det er ikke sidste gang jeg laver det. Og så er det endda vanvittig let at lave. Aftensmaden startede dog ikke helt “normal”, for lige som vi har sat os modtager Anne en besked fra hendes tvillingesøster, at hun har født en pige og Anne er blevet moster. What?? Jeg faldt Anne om halsen og ønskede hende tillykke. Der var vist ikke rigtig nogen af os der fattede det, så aftenen gik med baby-snak, sms’er og opkald fra Annes veninder og familie. Bjørn joinede os sent på aftenen, hvor Anne og jeg allerede var godt igang med bland-selv slikken, kage (yes, skulle også have 2xkage igår 🙂 ) og X-Factor.

Seierfitness

Seierfitness2

 

Lørdag:

Dagen startede med shopping. Jeg fik bl.a. lokket Bjørn med til Moss Copenhagen lagerudsalg. Jeg ved han E L S K E R det! 😀 Om ikke andet fungerede han som et glimerende “tøj-stativ”, mens jeg prøvede at finde noget jeg kunne bruge. Det blev til et par sandaler, en strik og en rygsæk. Vi var også i Sinnerup, hvor jeg skulle have min fødselsdagsgave med hjem fra min mor: et sofabord.

Opdateret for nylig
Kl.15.00 havde vi aftalt en træning med Peter i Seierfitness. Der blev kørt knald hårdt på og jeg kunne godt mærke, at der ikke var meget energi at komme efter, men det var som altid skide sjovt og udfordrende. Det var første gang Bjørn prøvede kræfter med TRX, så han blev også udfordret. Til aften købte vi mad fra Cafe GLAD og hyggede os sammen med en af Bjørns bedste veninder.

Seierfitness1

Søndag: 

MY BIRTHDAY.
Jeg åbnede første gang øjenlågene ved 06-tiden (dvs. alt for tidligt at stå op på sin fødselsdag OG på en søndag), men jeg fik lige en lille fødselsdagsang af min søde kæreste. Vi sov et par timer mere og derefter tog vi os en ganske almindelig morgenmad (havregryn, müsli og blåbær), for jeg vidste godt hvad der ventede mig lige rundt om hjørnet. Nemlig kage(r) fra Langenæs bageren. Der var vel 15 i kø foran os, da vi tog vores nummer, men det gjorde bestemt ingenting for ventetiden udnyttede vi ganske fornuftigt med at bestemme hvad der skulle handles ind 😀 Herefter tog vi ud i dyreparken for at fodre små bambier (og lige gå et par meter ovenpå dagens første sukker-chok). Nu kunne vi vende snuden mod Nordjylland igen, men på vej ud af byen kørte vi jo forbi Marc By Marc Jacobs lagerudsalg og Bjørn var jo også  i “træning” fra lørdagens MOSS lagerudsalg, så vi tog lige et stop der. Bjørn fandt en Stella McCartney kjole, som han syntes jeg skulle prøve og der skulle bestemt ikke meget overtalelse til. Jeg får kjolen på og alle kvinder kender følelsen. Lige præcis “DEN” følelse jeg tænker på, hvor man forelsker sig i den her genstand. Det skete for mig. Jeg spørger Bjørn hvad den koster “2000 kr. og så er der 70% på”. Jeg tænker “Nå, det er jo ikke så slemt” og når på et par minutter at blive lige LIDT mere forelsket i kjolen. Flere af pigerne der arbejder til lagerudsalget kommer hen og beundrer kjolen. Også kender i også det her? Man forelsker sig liiiige lidt mere 🙂 Indirekte begynder de at nævne prisen. Jeg spørger igen hvad den koster og det skal vise sig at være 12.000 kr. og ikke 2.000 kr. Bjørn havde sørme lige overset et 1-tal. Nå jamen “bye-bye” skønne kjole. Jeg kommer bare igen, når jeg engang skal giftes 😀
Ved Støvring holder vi ind på “Funda”, hvor min “reserve”-mor og hendes mand bor (og deres to søde hunde). Vibeke har lavet fødselsdagsboller og lagkage (choko-banan). Jeg er ved at ramme dagens andet sukker-chok 🙂 Vi hygger et par timer ude på landet inden min mor henter os, og vi tager hjem til Bjørn og jeg. Hjemme venter flere gaver fra min søster, mormor, mor og ikke mindst fra Bjørn 😀 Dagens slutter med et besøg på Bone’s. Man er vel gammel Bone’s pige (jeg har arbejdet på Bone’s i Aarhus, da jeg boede der).

Jeg fik bl.a. en FOAM ROLLERKortkartellet af Aarhus, Bird af Kristian Vedel og en Pandekagepande (til fire små pandekager) i fødselsdagsgave.

Sikke en dejlig weekend. Jeg håber også I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr 😀

Kan det være en sejr at tage på?

Problemer med at tage på

Jeg har i godt års tid kæmpet med at tage lidt ekstra kilo på og dermed også øge min fedt%, da det har været en nødvendighed. Jeg har ikke været særlig åben omkring mine problemer med at tage på. Jeg tror det skyldes, at jeg ikke har følt, at der har været “plads” til at man også kan have brug for at tage på i hele det her sundhedsræs, der er i dag. De fleste vil typisk tabe sig, og man hører og læser jo nærmest ikke om andet end slankekure i tv og på de sociale medier. Nogle gange har jeg tænkt, at der var en risiko for at jeg ville provokere folk, der gerne vil tabe sig og derfor har jeg nok valgt at holde det for mig selv.

Jeg fik målt min fedt% umiddelbart før jeg løb Berlin Marathon i 2013 og på det tidspunkt var den for lav. På daværende tidspunkt fik jeg følgende kosttilskud (protein, maltodextrin og kreatin) for at få det nødvendige ift. mit høje aktivitetsniveau. Samtlige kosttilskud har jeg desuden indtaget dagligt lige siden. Derudover spiser jeg 3 store måltider samt 3-4 mellemmåltider dagligt med fokus på at få den rette mængde protein, fedtstof og kulhydrat. Samtidig har jeg været meget mere “afslappet” overfor mit indtag af usunde sager som f.eks. slik og kager. Til tider har jeg faktisk følt mig fuldstændig ligeglad, for der skete alligevel ikke en skid med den dumme vægt (!!!).

For et par måneder siden skulle min kæreste måle min fedt% igen og jeg var selvfølgelig rigtig spændt på resultatet, for jeg følte virkelig jeg havde gjort alt rigtigt og kæmpet så meget for at tage på. Min kæreste kigger alvorligt op på mig, da han nævner min fedt%. Den er gået ned siden jeg blev målt før mit Marathon. Jeg udbryder frustreret “Hvordan kan det være muligt?”. Jeg har jo ikke løbet i hele perioden pga. min knæskade. Jeg havde virkelig svært ved at holde tårerne tilbage, for jeg syntes det føltes urimeligt nu når jeg havde kæmpet så langtid for det og alligevel var den gået ned. Jeg har ofte følt mig decideret dårlig, fordi jeg har tvunget mig til at spise mere end til at jeg er mæt. I perioder har det derfor også påvirket mit humør, fordi det har fyldt meget i min hverdag.

“Hun spiser også altid…”

Min familie og venner kommenterer altid hvor meget jeg spiser, når jeg er sammen med dem, hvilket jeg egentlig har det fint med, for sådan er det jo! Da min lillebror fejrede 18 års fødselsdag for et par måneder side manglede der selvfølgelig ingenting og jeg spiste bogstavligtalt fra festen startede til vi ryddede op efter gæsterne sent på aftenen. Min bedste, faster og onkel nævnte flere gange “Ja, NU spiser hun igen”, “Det er utroligt hun ikke er større”, “…Men det har hun jo altid gjort”. Også grinte vi lidt over det, for ja, sådan har det jo egentlig altid været.

Juhuu

Jeg har dog ikke “dyrket” at veje mig 1- eller 2 gange ugentligt. Det har jeg aldrig gjort for jeg synes det er vigtigst hvad man ser i spejlet og er glad for det. Imorges hoppede jeg dog på vægten og jeg har endelig taget på. Jeg har dog ikke et overblik over min vægt fordi jeg ikke vejer mig, men jeg kan dog huske hvad jeg vejede i forbindelse med fedt%-målingen for et par måneder siden, og jeg er altså blevet 2 kg. tungere. Juhuu 🙂 Det var faktisk en sejr. Vi har alle vores små kampe!

Er der andre der har oplevet de samme problemer?

Ikke bare træning

Nye venskaber

Min aktive livsstil har gennem årene givet mig nogle fantastiske venskaber. Det er ikke kun træning for mig, det handler også om at have det sjovt med nogle mennesker, som jeg holder rigtig meget af og som alle er med til at gøre træningen til en livsstil for mig.
Jeg synes det er rart at have nogle mennesker omkring mig, der forstår min indstilling til at træne hårdt, fravælge alkohol når der er behov for det og generelt bare være 100% målrettet og committed til et bestemt mål. Det betyder meget for mig, at jeg kan få lov til at være den jeg er, uden at jeg skal nærmest skal undskylde eller endda forsvare min aktive livsstil. Jeg synes dog det er vigtigt, at pointere at vi alle er forskellige og hver især  har valgt vores måde at leve livet på. ”Heldigvis” kan man næsten fristes til at sige!
Jeg accepterer jo også de personer i mit liv, som ikke har en aktiv livsstil og prioriterer andre ting i deres liv. Jeg forventer ikke folk forstår mit valg, men jeg forventer folk accepterer det!

Når jeg træner med mine venner,  hvad enten det er løb eller en fed workout i fitnesscentret, giver det mig så meget livsglæde, som jeg kan bruge i min hverdag og som er med til at gøre mig til en positiv og glad pige at være sammen med. Der er flere der har kommenteret vores træning og kommer hen og siger ”Hvor ser det bare sjovt ud”, og handler livet ikke om at have det sjovt og være lykkelig?

Samme interesser

Jeg har via de sociale medier (primært via min blog og Instagram) fået nye venskaber fordi vi netop deler nogle af de samme interesser og passioner til en bestemt sportsgren eller endda en livsstil. Samtidig har jeg været til forskellige events, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden og lære hinanden at kende ”in real life” 🙂
Jeg er rigtig glad for jeg har mødt disse piger, da det er fedt at vi kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden, og ganske enkelt bare have det sjovt sammen.
For eksempel løb Camilla (Fitnrun) og jeg begge vores første marathon sidste år og kunne i den forbindelse hjælpe hinanden med bl.a. kost, træningsprogram samt op- og nedture. I dag er vi rigtig gode veninder og har faktisk planlagt at løbe Berlin Marathon sammen til september, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

I torsdags tog jeg til Aarhus efter jeg var færdig med et møde i Randers om eftermiddagen. Om aftenen hyggede jeg med en af mine bedste veninder med god mad på Cafe Stiften efterfulgt af en masse bland-selv slik 🙂 Fredag morgen startede med en træningsaftale med Peter Vadskær i SeierFitness og sluttede faktisk også med lidt lækker mad. Peter er et nyt bekendtskab. Udover vi har det skide sjovt med træningen har vi også nogle gode samtaler om alt mellem himmel og jord.

Nu fik jeg nævnt et par stykker ved navn. Til Jer andre, så ved I selv hvem i er…

“Friends are the people in your life that make you laugh louder, smile brighter and live better”

Eksamenslæsning og træning??

I går havde jeg den sidste eksamen på dette semester. Juhuu! Alle fire eksaminer har været mundtlige i en god (stor) portion pensum! Det virkede fuldstændig uoverskueligt da jeg startede med at læse i juleferien og vide, at sidste eksamen først var den 31 januar. Der var godt nok langtid til, og en pokkers masse arbejde der skulle gøres inden. Det var noget med at jeg skulle have lagt en slags strategi for at komme bedst muligt igennem denne eksamensperiode, både personligt og resultatmæssigt. Jeg gør altid mit bedste og har helt sikkert en tendens til lige at ”presse citronen” lidt mere end den måske kan klare. Det hænger nok sammen med min perfektionisme og viljestyrke (Ja, jeg arbejder på det!). Jeg har heldigvis nogle fantastiske mennesker omkring mig, der er gode til at passe på mig i perioder som disse, og sige de ting der skal siges. Derudover har jeg prøvet det før, og jeg har selvfølgelig gjort mig nogle erfaringer i løbet af min studietur, som jeg kan gøre brug af.

Jeg finder mit overskud og energi gennem min træning. Jeg får ofte at vide hvordan jeg kan overskue at træne midt i en hård eksamensperiode. Jeg spørger dem ”hvordan de kan undvære det?”. For mig er det ikke realistisk at læse fra jeg står op til jeg går i seng. Jeg er ikke i tvivl om jeg kunne gøre det, hvis jeg ville, men jeg ville ikke få noget ud af det indlæringsmæssigt. Fordi jeg prioriterer mit studie højt, prioriterer jeg også min træning højt. Det hænger sammen i min verden… Måske ikke i din! Jeg er overbevidst om, at mine resultater havde været markant anderledes, hvis jeg ikke havde trænet de sidste 5 uger under eksamensperioden. Jeg har nævnt det før, men for mig handler sundhed om, at have det godt fysisk, psykisk og socialt og om at finde frem til de ting i livet der gør mig glad. Derfor kan jeg ikke undvære træningen og samværet med mine venner og familie, selvom det selvfølgelig kræver et slags kompromis for at få en eksamensperiode til at gå op i en højere enhed, for jeg vil jo stadig gøre mit ypperste. Handler det om balance ligesom det gør med den sunde livsstil? Det er jeg ikke i tvivl om det gør. Også handler det selvfølgelig om den dårlige samvittighed, der indtræffer i det øjeblik du ikke læser. Den oplever de fleste, men jeg vælger at leve med den ved at ”skubbe” den væk, fordi jeg får så meget mere tilbage mentalt, når jeg træner.

Vores kroppe kan klare hårde perioder, som den jeg har beskrevet, fordi de oftest er tidsbegrænset (ellers taler vi vist om noget andet, langt mere alvorligt). Jeg er også klar over vigtigheden i at koble fra og forkæle sig selv efterfølgende. Jeg kunne mærke at min krop ”åndede lettet ud”, da jeg kørte fra eksamen i går ved middagstid. Den slog fuldstændig fra og der var ikke meget energi at hente i motoren 🙂  Samtidig følte jeg mig rastløs – for nu havde jeg jo ikke en ny eksamen jeg skulle hjem og forberede mig til. Jeg havde en træningsaftale med min fantastiske veninde, Louise, sidst på eftermiddagen. Træningen var dog på et niveau som passede til mit energiniveau (sorry Loui) og faktisk var selskabet langt vigtigere end svedet på panden (!). For mig handlede det om at lytte til hvad min krop havde brug for igår. Det var samvær med dem jeg holder af, hygge og mad.
Louise kørte mig hjem til noget familie, hvor der for alvor blev fyldt på ”energi- og hyggedepoterne” igen – præcis som det skulle være. Ovenpå en dejlig middag, håndlavede flødeboller og lakridspiber til kaffeng, oså havde jeg allermest lyst til at blive liggende i sofaen med min halvsøster, men jeg havde lovet at mødes med dem fra studiet inde i byen. Afsted med mig! Det var så hyggeligt og dejligt at ses med mine studiekammerater, som ligesom jeg, var glade og lettede over at være på den anden side igen.

God weekend!

 

SeierFitness – Personlig træning

For et par uger siden var jeg til et blogger-event i SeierFitness, Aarhus, med 4 andre bloggere. SeierFitness er beliggende i den gamle badeanstalt – en fredet bygning, hvilket selvfølgelig har påvirket renoveringen af lokalerne. Det er råt og autentisk. Mads Seier, ejer af centret, har virkeligt formået at få skabt en helt unik sted, med en helt speciel ånd, som jeg ikke har oplevet andre steder. Da vi kommer ind i SeierFitness får vi en varm velkomst. Allerede her fornemmer man den klubånd, som Mads Seier fortæller om i hans præsentation af SeierFitness. Præsentationen foregår i en hyggelig lounge, faktisk placeret i det gamle “konditori.” Man er ikke i tvivl om, at personerne bag SeierFitness har hjertet med i alt de foretager sig. Mads præsentere 6 af husets personlige trænere og fortæller til vores store overraskelse, at vi hver især får tildelt en personlig træner i en 1 time. Hold da op – det var der vist ingen af os, der havde regnet med 🙂 Inden vi skal slippes løs med vores personlig trænere holder Peter Vadskær, leder for træner-teamet, et lille oplæg om bl.a. det at være personlig træner i SeierFitness, hvem der benytter en personlig træner, selve forløbet og om at nå sine mål.

Hygge i loungen… Til venstre i billedet er Simon meget glad 🙂

Ida Bramming
Jeg får fornøjelsen af Ida Bramming den næste time. SeierFitness er jo ”toppen af poppen”, så selvfølgelig har de gjort deres research ordentlig. Jeg har nemlig fået tildelt en af de personlig træner, som også er uddannet fysioterapeut. Helt perfekt ift. min knæskade (det er bl.a. det vi taler om på nedestående billede). Det skal vise sig at være en utrolig lærerig time i selskab med Ida.

“Kontroltjek”… Ida tjekker mig ud 🙂

Walking lunges.. Øvelsen er tænkt med henblik på optimering af mit løb

Jeg starter med 10 minutters opvarmning på en cross-maskine. Havde Ida mon overset, at jeg hader cross-maskiner? 🙂 Det var dog en helt anden oplevelse hos SeierFitness. Alle faciliteter er af høj kvalitet (der er også lyserøde kettlebells :)) Jeg kunne faktisk se fjernsyn imens, men jeg ville dog meget hellere snakke med Ida. Kemien mellem os var rigtig god, hvilket selvfølgelig var med til at gøre min oplevelse helt perfekt. Jeg kan kun anbefale Ida til andre, der skulle have lyst til at prøve en personlig træner. Hun er utrolig kompetent også er hun bare en rar person at være i selskab med. Vi snakker indledningsvist lidt om min knæskade og Ida fortæller, at vi skal lave nogle benøvelser, dødløft og styrkelse af hofte/bækken. Der er stor fokus på teknik, da Ida (selvfølgelig) ved at jeg har styrketrænet i en del år. De andre piger får en anden træning tilpasset netop efter deres behov, og ud af øjenkrogen kan jeg se at de også får lov til at yde og svede 🙂

Anna laver box-jump

Ida har også fokus på hvordan jeg kan optimere mit løb under de fleste øvelser, hvilket jeg synes er vildt spændende og meget relevant. Jeg suger alt til mig og føler mig virkelig tilpas under Idas kyndige vejledning. Jeg skal squatte og da jeg ser de farvede vægtskiver fra ELEIKO, er jeg da først SOLGT. Jeg får vist sagt, at det er grund nok til at jeg ville melde mig ind i SeierFitness! Jeg får smidt nogle kilo på stangen og Ida er (heldigvis) meget tilfreds med min teknik, så tilfreds at hun kalder efter “dagens fotograf” Peter, at han skal se min teknik (åh ååh nu skal jeg præstere !). Som Ida selv sagde, var det også inspirerende for hende at arbejde med en person, der rent faktisk kan (grund)-teknikken og har en kropsbevidsthed, som de fleste først skal lære, når de kontakter en personlig træner. Jeg skal også dødløfte og siger på forhånd, at det er en af mine svagheder. Jeg fortæller hvorfor jeg synes det er en udfordrende øvelse og hun giver mig nogle teknikker, der faktisk forbedrer min teknik betydeligt. Jeg synes det var rigtig fedt, at få teknikken tjekket helt efter i “sømmene” og få hjælp til forbedringer.

Dødløft… Meget seje Eleiko vægte 🙂

Vi går videre ind i et af de mange andre spændende rum i SeierFitness. I dette rum er fokus på nogle øvelser til bækken, hofte (core). Jeg fortæller bl.a., at jeg har arbejdet med at styrke min hofte og indre mavemuskel i forbindelse med løb og dette arbejder hun videre udfra, hvilket giver mig en ny form for motivation samt yderligere kropsbevidsthed til fremtidige øvelser.

Fælles opsamling
Efter vi alle er færdige samles vi igen oppe i Loungen og taler om vores individuelle oplevelser med vores personlige trænere. Samtlige piger er uden tvivl blevet udfordret – der er i hvert fald ikke meget energi at spore rundt omkring 🙂 Jeg synes vi har en interessant samtale, hvor der sættes fokus på vigtige aspekter så som hviledage (restitution), målsætninger – herunder realtiske målsætninger og vi lære hinanden lidt bedre at kende. Jeg tager rigtig mange positive ting med eventet. Jeg er i hvert fald blevet bevidst om, at alle kan have gavn af en personlig træner. Selvom jeg har trænet i mange år og efter min egen vurdering, synes jeg har godt styr på det, så vil en personlig træner altid kunne bidrage med nye øvelser, inspiration og hjælpe dig med at nå dine målsætninger. Med en personlig træner kommer du hurtigere fra A til B end hvis du selv skulle gøre det – det er jeg slet ikke i tvivl om – og slet ikke hvis du vælger en personlig træner fra SeierFitness.

Danica får nogle core-øvelser i TRX

Et STORT ja-tak herfra
Jeg kan varmt anbefale SeierFitness. Det er et yderst professionelt center og med deres Club1000 koncept, som går ud på at der er et loft på max 1000 medlemmere, så vil du føle at der er plads til netop dig og til at lære medarbejderstaben at kende på en mere personlig måde end du måske er vant. Hvis jeg stadig boede i Aarhus skulle det klart være mit “andet hjem” 🙂

Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger SeierFitness. Måske vi skulle tage en ny omgang, piger SusanTineDanica og Anna? 🙂 🙂

Tine får træning med TRX

Susan box smile

Susan får sved på panden med bokse-kombinationer – Simon har kommandoen (!)

Jeg vil gerne sige en særlig tak til Nicolaj fra Compell, der havde inviteret os og planlagt eventet med SeierFitness. Det var fuldstændig gennemført fra vi kom til vi gik.

Traning – Its all about happiness

Jeg kan vist ikke komme udenom at jeg ganske enkelt ELSKER at træne, hvad enten det er med tunge vægte eller en løbetur, og når det så kombineres med mine skønne veninder indimellem, så er jeg virkelig en tilfreds pige 🙂

Louise, som er med i videoen, er en af mine bedste veninder og hun er simpelthen altid frisk på en træning, når hun er hjemme i Jylland – Juhuu! Vi er begge nogle energiske piger, hvor der helst skal ske noget hele tiden (læs: laves ballade), så vores træninger er altid præget af et højt humør, danse-move samt en høj intensitet (vi skal jo også svede)!! Hun er en pige, der virkelig giver mig et smil på læben både under træningen, men også i en travl hverdag, hvor det kræver lidt (…meget) at få puslespillet til at gå op i en højere enhed med studie, kæreste, venner, familie, træning, mine små projekter og, og, og… Tak for det min pige!

For mig er træningen ikke en sur pligt, der bare skal overstås! Make it fun (and hard) – Its all up to you…

Christmas time

Julen lakker mod ende og jeg vil derfor prøve at sætte lidt ord på hvordan jeg er kommet ”igennem” julen ift. de mange fristelser der (selvfølgelig) er i julen. Haps Haps Haps..

Jeg lever generelt sundt, men ikke fanatisk. Nogle uger kan jeg f.eks. godt tage mig selv i at have spist et lille stykke chokolade hver dag (ja, ja rolig nu – det er 80% og det skulle efter sigende ikke fede 🙂 ), og jeg spiser generelt de ting jeg har lyst til. Jeg ser ikke noget problem i at spise usundt indimellem. Hvis det gør mig glad, så gør jeg det. Dette går for mig op i en højere enhed fordi jeg træner rigtig meget og har en utrolig høj forbrænding (og fordi jeg helt simpelt elsker mad)!

Det må derfor også være klart, at jeg holder jul med alt hvad det indebærer. For mig betyder det, at jeg spiser julemad, juleslik, konfekt og sidder mere ned end jeg normalt gør. Jeg holder mig dog stadig i gang og holder bestemt ikke ”juleferie” fra træningen. Faktisk føler jeg at jeg i julen netop har det største behov for at bevæge mig – sådan har jeg det i hvert fald psykisk. Det er vigtigt at forstå, at man ikke blive tyk henover julen af at spise lidt federe, sødere og mere end man er vant til. Vigtigere er nemlig hvad vi spiser fra nytår og til jul – det er nemlig livsstilen.

Jeg vil gerne indrømme at jeg var temmelig udfordret i år d. 24. december. Forklaring følger..
Jeg tog ud til min far og stedmor ved østkysten d. 23. december sidst på eftermiddagen (træningen var selvfølgelig klaret inden) og tidligt juleaften kørte familien mod Valby, hvor vi skulle holde jul i år. Det betød altså at jeg ikke kunne nå at træne, da der ikke er et fitness center i den by hvor mine forældre bor. Oveni købet skulle jeg sidde ned i en bil helt til København imens mine veninder og venner snap-chattede mig deres jule-træning.. Arg!

Vi ankom i Valby sidst på eftermiddagen og hjalp med at gøre det sidste klar til en kæmpe julefest med 20 mand og 2 hunde. Altså ingen træning til mig! Den var altså lidt svær at sluge! Jeg skal normalt tvinge mig selv til at holde hviledage (arbejder på sagen), så en pause fra træning på liiiige den dag på året hvor der køres mest mad ned, det var altså ikke det fedeste – i hvert fald ikke i min verden. I stedet blev der gået nogle lange ture med hundene: en før maden og en julenat. Vi er flere i familien, der har det som jeg (måske hyper-genet ligger til den ”kvindelige del” af familien?), så der blev joket lidt af at jeg og specielt mine to lillesøstre havde svært ved slappe af. Når det er sagt, så synes jeg faktisk at jeg klarede det meget godt selvom jeg lignede en i 4 måned da jeg gik i seng sent juleaften. Min lillesøster, Sofie og jeg så dog hurtigt vores snit til at lave lidt sjov ud af det og sendte et billede af min mave til min kæreste med teksten ”Der er vist noget jeg har glemt at fortælle dig…” Haha 🙂

Turen gik tilbage mod Jylland 1. Juledag først på eftermiddagen. Præcis sent nok til ikke at kunne nå fitness inden de lukkede. Damit!! Selvom jeg havde gået en lang tur om morgenen med mine søskende, så var det langt fra nok til at rende energien af mig. Min kæreste havde lavet aftensmad til jeg kom hjem og efter det skulle der altså ske noget – pulsen skulle op, så der blev trænet på stuegulvet inden jeg skulle feste med mine skønne veninder (traditionen tro). Min træningsmakker, Louise havde i løbet af dagen spurgt om jeg skulle træne 2. Juledag, hvor mit svar var ”Ja og det bliver VILD  – join gerne”. Vi var dog de sidste to der tog hjem fra byen (selvom det ikke var sent – vi bliver jo ældre), men det blev slet ikke så vildt udover hyggeligt selskab og et par drinks. Jeg var dog allerede i Fitness World kl. 09 2. Juledag , for jeg havde lovet Louise at jeg ville træne ben inden vi skulle træne vores små guns sammen. Jeg havde virkelig glædet mig til at svede og få løftet tungt igen (nu lyder jeg som om jeg ikke har trænet i flere måneder, men sådan følte jeg det sikkert). Til min store overraskelse så løftede jeg tungere i samtlige øvelser i mit genoptræningsprogram end jeg har gjort hidtil, så det var jo et hit. Om det var et tilfælde eller pga. en masse mad og hvile det er uklart, men jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for hviledage og for at give dig selv lov til at nyde engang imellem – det fortjener ALLE!

 

Glædelig jul alle sammen.. ❤

Kærlig hilsen
Carina

Kari Traa pigen / Nuns & Knockouts pigen

Følgende indlæg vil præsentere ”Kari Traa pigen/Nuns & Knockouts pigen”.

Jeg har valgt, at inddrage Anja Winterberg, som har været ambassadør for Kari Traa siden 2011. Jeg mødte Anja første gang i Salling i Aalborg i forbindelse med et Kari Traa-event, hvor vi begge skulle deltage. Jeg kunne med det samme mærke, at Anja var en af de her helt unikke Kari Traa piger med et fantastisk smittende humør.  Hun har en personlighed, som gør, at der er en powerfuld energi omkring hende. Det er første gang jeg møder Anja, men jeg får hurtig lyst til at lære hende at kende. Hun er sprudlende, udadvendt og helt bestemt indstillet på at vi sammen skal have en “fest” i det farverige, feminine og helt unikke tøj fra Kari Traa.

Vi er jo piger og skal selvfølgelig have taget nogle sjove billeder i det farverige univers og pludselig, mens vi fjoller, siger hun ”Jeg går ned i spagat!”. Camilla (Fitnrun.dk) og jeg når ikke engang at kigge på hinanden før Anja sidder i spagat blot 3 måneder efter hun har født sin søn. Crazy girl! Den her kvinde er noget helt særligt – ta’ godt imod Anja Winterberg.

IMG_8877

Carina, Anja & Camilla

Anja Winterberg

Mit navn er Anja Winterberg, og jeg er 37 år. For knap to år siden sagde jeg farvel til det vilde københavnerliv og flyttede efter 15 farverige år på Vesterbro til smukke Svendborg, hvor jeg nu bor med min kæreste og hans to døtre, vores fælles guldklump, Oskar, samt vores lille frække hund, Singha.  Vores devise er ”Livet er en fest”, og den lever vi 100 procent efter.

Når jeg ikke er på barsel, underviser jeg i tysk og idræt på en folkeskole og uddanner holdinstruktører for Fitness World. Herudover underviser jeg ugentlige timer i stepfit, stram op og bodyfit.

Jeg har været i fitnessbranchen i snart 20 år og elsker alle former for sport. Jeg elsker det ´kick´, det giver mig, når en hel holdsal utrætteligt fester med mig time efter time, mens sveden pibler, og glad musik fylder rummet. Jeg svæver rundt i en form for ekstase og er høj på livet.

Når jeg underviser – hvad end det er på skolen eller i Fitness World, er jeg altid ´på´ for andre, og derfor nyder jeg også at snøre mine løbesko og bevæge mig ud på ugentlige løbeture, som giver mig mulighed for at forsvinde lidt ind i mig selv, tænke over livet og føle mig fri og svævende. Aller mest fantastisk er det at løbe i en skov en tidlig morgen, hvor man kan få fornemmelsen af at være helt alene og i et med naturen.

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og sætte mig mål, hvorfor jeg har hele 4 marathoner bag mig. –  Den seneste i 2009. Jeg er dog mere kaosmenneske end planlægger, så man ser ikke mig lave hverken kost- eller træningsplaner. Jeg er mere typen, der en sommerdag efter at  have drukket en øl i Nyhavn, finder på at få løbet 30 km-turen – og slipper af sted med det. ;o) Min hurtigste marathon løb jeg på 3.43, og jeg har en drøm om at komme under 3.30, men for tiden bliver det mest til småture, og første mål er derfor en halvmarathon i Odense til foråret.

IMG_2163

Anja – Flying power

Jeg har været ambassadør for Kari Traa siden august 2011, og det er fantastisk. Ifølge sponsoratet forpligter jeg mig til udelukkende at bære Kari Traa tøj, når jeg træner eller underviser, og det er jo ingen sag at reklamere for mærket, når man bare ELSKER tøjet. Jeg synes, det der er så fabelagtigt ved Kari Traa er, at det ikke bare er ultralækkert, super feminint og farverigt træningstøj, men at det samtidig er topfunktionelt. Det finder man ingen andre steder.

Den typiske Kari Traa pige er for mig at se sporty og naturlig og går ind i alle folk med træsko på. Hun er feminin, har et positivt væsen, hun er målrettet, selvsikker, dristig og ikke bange for at profilere sig selv og træde ud af mængden.

Hun er crazy på den fede måde, sprudlende og underholdende.

IMG_8872

Anja, Carina & Camilla

Hun er unik fordi hun ikke går i andres fodspor, men skaber sine egne. Hun lader sig ikke styre af nogen jantelov, hun vover hvor andre tøver, og hun nyder at være helt sin egen.

Hun inspirerer andre til at turde skille sig ud, sætte kulør på tilværelsen og til at forfølge deres mål. Det er SÅ meget sjovere at dyrke sport, når outfittet er i orden, og iført Kari Traa tøj, kan man kun føle sig lækker. Sort, gråt og hvidt, klassisk og ufarligt træningstøj er yt. Der skal kulør på tilværelsen, og man skal ikke være bange for stærke farver og spændende mønstre.

Kari Traa, kvinden bag det lækre tøj, er en stor inspiration for mig. Hun er for mig indbegrebet af kvindelighed, spontanitet, dygtighed, selvsikkerhed og vovemod.

For få år tilbage, kendte ingen danskere til den olympiske skistjerne fra Norge, men i dag har hendes kollektioner for alvor slået igennem i den danske fitnessverden, og i holdsalen er der nu skruet helt op for farverne, og det er en fest. I begyndelsen var det primært skiundertøj, Kari Traa var kendt for, men efterhånden har man fået øjnene op for, hvor mange andre muligheder, tøjet byder på, og man har med stor dygtighed nu forsøgt sig med decideret løbe- og fitnessbeklædning.

Fordi farverne er så rene, kan de kombineres på kryds og tværs, og jeg elsker at gå hele vejen og supplere det farverige tøj med fx matchende øreringe, sko og mikrofonbælte. ”Man skal ikke gå ned på udstyr”, siges det, og Kari Traa formår i den grad at levere varen. Vi kommer til at se mange flere lækkerier fra den kant, så der er stor grund til at glæde sig.

Kari Traa er for kvinden, der hviler i sig selv, stoler på egne evner og ikke bryder sig om at gå i et med tapetet. Tøjet er funktionelt og feminint med et twist, og som ambassadør er det min opgave at sprede min enorme begejstring for ”brandet”, hvilket er den letteste opgave i verden, da jeg ganske enkelt ELSKER det. Jeg har aldrig mødt folk, der ikke lige fra første møde med Kari Traa har været helt solgt! – Det bliver ganske enkelt ikke bedre!

Der er ingen tvivl om, at Kari Traa er kommet for at blive! – Og gudskelov for det! 🙂

IMG_2165

Anja

En særlig tak til Anja for hendes medvirken. Jeg bliver selv top inspireret og motiveret af kvinder som Anja 🙂

Kunne du tænke dig at læse mere om Kari Traa, måske møde flere af deres ambassadører eller shoppe noget lækkert tøj, så skulle du måske kigge her Kari Traa homepage