Har min knæskade forbindelse til mine maveproblemer?

Tilbage i slutningen af september stiftede jeg for første gang bekendtskab med behandlingsformen osteopati hos Aarhus Osteopati, hvilket var et meget interessant første møde. På en én time lærte jeg mere om min krop end jeg har tidligere har formået ved nogen anden behandlingsform. Inden jeg går i dybden med hvad Ivar fandt ud af via hans osteopædiske undersøgelse vil jeg kort præsentere hvad osteopati egentlig er.

Jeg beklager iøvrigt længden på dette indlæg (det er langt og teknisk), men da jeg har fået en del henvendelser om at høre mere om behandlingsformen og få et indblik i min behandling hos Aarhus Osteopati, så har jeg valgt ikke at gå på kompromis med diverse forklaringer mv. Indlægget er dog opdelt i overskrifter, så man kan jo blot læse om netop osteopati, hvis det eksempelvis er det man er interesseret i at vide mere om 🙂

Hvad er osteopati? (Ivars egne udtalelser omkring osteopati)

Osteopati er en manuel medicinsk behandlingsform, dvs. at vores redskaber kun er vores viden og vores hænder. Osteopati undersøger og behandler alle vores kropsystemer – knogler, muskler, nerver, lymfe, organer og blodkar, derfor betragter osteopatien kroppen som en helhed. Formålet med osteopati er at genoprette balance i og mellem systemerne hvilket er med til at stimulere og afhjælpe kroppen til at genvinde sin normale funktion og helbrede sig selv.

Osteopati har 3 principper:

• Struktur og funktion er gensidige
: Hvordan kan det forstås? Eksempelvis en cykel der har fået punkteret et dæk, har fejl i gearskiftet eller har en rusten kæde (struktur) kører naturligvis ikke særligt godt (nedsat funktion).
• Alle strukturer og funktioner i kroppen er indbyrdes forbundne: 
Hvis cyklen bliver brugt i længere periode med en eller flere mangler (punkteret dæk, fejl i gearskiftet eller rusten kæde), går det ud over cyklen som helhed (strukturer og funktioner indbyrdes forbundne). Det samme kan siges om selve kroppen.
• Kroppen kan under rigtige betingelser helbrede sig selv: 
Hvis alle kropsystemerne fungerer og kan samarbejde sammen, vil kroppen være i stand til at hele sig selv.

Min behandling

På baggrund af behandlingen resonerer Ivar sig frem til hvordan min krop hænger sammen ift. min knæskade, hvilket jeg også har opdelt i denne rækkefølge nedenfor dvs. først undersøgelse dernæst teori. Det er lidt teknisk, og jeg har valgt at vise Jer præcis den forklaring jeg har fået af Ivar (uden redigering). Dernæst præsenterer jeg nogle grafiske illustrationer for at jeg med mine egne ord kan forklare min behandling (se afsnit: funktionelt meniskproblem), hvilket jeg har skrevet i samråd med min kæreste, som læser en kandidat i Human Fysiologi på Københavns Universitet.

Undersøgelsen

Låsning øverst i nakken, låsning og problemer midt og nederst i brystryggen, brystkassen har tendens til at falde fremad/falde sammen, problemer med væv omkring lever og tolvfingertarm, oppustethed i tyndtarmen i højre side, problemer med lukkemuskel i overgang fra tyndtarm til tyktarm, bækken i højre side roteret fremad og spændt hoftebøjer, funktionelt problem med inderste menisk i højre knæ.

Teori

Du har døjet med fordøjelsesproblemer i flere år (ca. 6 år). Problemet med fordøjelsen kan i mit tilfælde skyldes tre faktorer:

1. For højt tryk i brystkassen pga. brystkassen og din holdning har tendens til at falde fremad/falde sammen. Dette medfører at de venøse system har svært ved at få transporteret iltfattigt blod op til højre ventrikel og videre til lungerne, især i forbindelse med når du er inaktiv og i længevarende siddestillende positioner. Dette fører til oppustethed i maveregionen og hæmmer fordøjelsen.
2. Problemer omkring leveren og tolvfingertarmen kan begrænse mange processer i forbindelse med fordøjelsen bl.a. med galden, blodsukkerregulering, protein – og fedtomsætning, vitamin -, mineral – og hormonregulering samt afgiftning af kroppen.
Galden bliver produceret i galdeblæren og i leveren og bliver transporteret via galdevejene til tolvfingertarmene. Galden har afgørende betydning for fordøjelsen og optagelsen af kostens fedtstoffer. Derfor er det vigtigt at disse områder fungerer og flyder godt.
3. Låsninger henholdsvis øverst i nakken, midt og lavt i brystryggen kan forstyrre funktion generelt af organer, men i dit tilfælde i fordøjelsessystemet.

Herefter går Ivar ind og vurderer hvorledes dette hænger sammen med min knæskade (står med kursivt, uredigeret).

Funktionelt meniskproblem

Dette kan skyldes fremadroteret bækken, hvilket giver ekstra træk igennem én af dine baglårsmuskler. Baglårsmuskel har tilhæftning på bagsiden af den inderste menisk og ekstra bagudrettet træk forringer meniskens bevægelighed, hvorfor menisken kan overbelastes.

Som man kan se på dette meget simplificerede billede, hæfter en af baglårsmusklerne, m. semimembranosus, på indersiden af knæet lige omkring menisken. Det betyder for mig, at hvis musklen har været unødvendigt hårdt spændt, har det mindsket min mobilitet i knæleddet. En mobilitet man især har brug for som løber, da baglårsmusklerne er ansvarlige for at bøje benet (egen fortolkning).

Som Ivar skriver, kan et problem med en stram baglårsmuskel påvirke menisken, som jeg jo har problemer med (se billede overfor). Det kan gøre, at der kommer et unødvendigt stort pres på den mediale menisk (medial meniscus). Menisken er de ”8-tals lignende” puder, der skal beskytte knoglerne imod at røre ved hinanden, når man bevæger knæleddet (egen fortolkning).

Bækkenet er roteret fremad pga. spændt hoftebøjer. På forsiden af hoftebøjeren ligger overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, og der er bindevæv der tilknytter disse to strukturer. Derved kan irritation i overgangen fra tyndtarm og tyktarm spænde hoftebøjeren op.

Det tolker jeg som, at de muskler der skal bruges for at bøje hoften, primært m. psoas major og m. illiacus (se billede nedenfor) har det samme problem som baglårsmusklerne; de er unødvendigt spændte (egen fortoklning).

Denne spænding i hoftebøjerne skyldes, som jeg forstår det, at jeg har problemer i min tarm. Problemerne i overgangen fra tyndtarmen til tyktarmen, oplever jeg som oppustethed. Dette stemmer overens med den konklusion Ivar nåede frem til, nemlig at overgangen var irriteret. Så for at opsummere dette, så gør tarmproblemerne musklerne omkring hoftebøjerne spændte, hoftebøjeren trækker mit bækken fremad og giver mig problemer med mine baglårsmuskler, som hæfter ved menisken, og derfor har jeg fået problemer med menisken (egen fortolkning).

Øvelser

Jeg har af Ivar fået nogle konkrete øvelser, som jeg skal lave 4 gange ugentligt. Jeg har eksempelvis fået nogle åndedrætsøvelser, nogle udstrækningsøvelser til hoften samt nogle udstrækningsøvelser til at få strukket brystkassen ud. Derudover har jeg skåret betydeligt ned på mælkeprodukter i min dagligdag, da dette kan have en indvirkning på mine fordøjelsesproblemer. Allerede efter første uge kunne jeg mærke at jeg havde det bedre i min mave, og har derfor fortsat med at følge Ivars råd om at indtage mindre laktose i min kost. Dette har været en stor omvæltning, da jeg elsker mælk og gerne drikker en halv til en hel liter om dagen 🙂

Allerede fremskidt

Efter to behandlinger hos Aarhus Osteopati fik jeg lov til at påbegynde min løbetræning igen, hvilket er store fremskridt allerede. Jeg blev faktisk anbefalet Aarhus Osteopati i starten af mit skadesforløb dvs. lige efter Berlin Marathon i september 2013 af Mads Seier, fra SEIERFITNESS i Aarhus, men da jeg allerede var tilknyttet en fysioterapeut på daværende tidspunkt blev det blot ved tanken. Efter jeg fik min operation tilbage i slutningen af juni og efter en måneds ferie i Sri Lanka i august besluttede jeg mig for at jeg havde brug for hjælp til at blive løbeklar igen, og der var ingen tvivl om jeg skulle have hjælp af Aarhus Osteopati 🙂

Det har været fantastisk at stifte bekendtskab Osteopati. Ivar fik sat ord på alle mine uopklarede spørgsmål, og pludselig gav det hele mening. Han har identificeret roden til min knæskade. Uden denne måde at anse en skade på, så ville skaden sandsynligvis bare opstå igen, i stedet for at man får “bekæmpet” årsagen til problemet.

Det blev en lang forklaring, men jeg håber at I fik et indblik i hvad behandlingsformen går ud på. Derudover var der sagt mange forespørgsler på min Instagramprofil om hvordan mine maveproblemer kan have forbindelse til min knæskade. Sidder I tilbage med nogle spørgsmål er I velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenfor, så skal jeg forsøge at svare Jer.

Ellers kan i læse mere om osteopati på www.aarhusosteopati.dk.

Undersøgelse af knæ (igen, igen) – Aleris-Hamlet privathospital

For en måneds tid siden snakkede jeg med min fysioterapeut, Jacob Iversen, om at vi kunne overveje en MR-scanning af mit knæ, for at være 100% sikker på, at der ikke sidder noget dybere i mit knæ. I dag havde jeg en tid ude på Aleris-Hamlet privathospital i Aalborg til en forundersøgelse. Jeg havde dog forstået det sådan, at jeg skulle have MR-scanningen i dag, men det viste sig, at jeg først skulle have foretaget en forundersøgelse af en læge med speciale i sportsskader inden selve MR-scanningen.

Aleris Hamlet Aalborg

Klokken er 10.15, da min mor og jeg kommer ind på hospitalet. Jeg kaster mig hurtigt over kaffe/kakao- automaten og de mørke chokoladestykker, der står på bordet, hvor vi venter (Ja ja, der er vel forskel på det private vs. det offentlige 🙂 ) Vi bliver taget godt imod og inden længe kommer lægen, der skal undersøge mig. Vi tager først en kort snak og jeg kommer op på briksen, hvor jeg hurtigt mærker ømhed, da han mærker/trykker på knæskallen – hvor slimsækken er betændt.

Han konstaterer resultatet af den ultralydsscanning jeg fik lavet igennem Jacob; at smerterne bliver forårsaget af den betændte slimsæk. Jeg sidder bare og håber på at han har en “mirakel-kur”, selvom jeg godt ved det er direkte ønske-tænkning. Han forklarer, at han ikke vil operere mig, da der er en stor risiko for at jeg slet ikke vil kunne komme til at løbe igen. “Holy Moly”, tænker jeg, og er fuldstændig stum. I stedet bekræfter han mig i, at det jeg er igang med, er det helt rigtige. Jeg har gjort klog i at finde en god fysioterapeut, som har rådgivet og vejledt mig under hele forløbet. Selvom jeg godt ved svaret, så spørger jeg ham alligevel om det havde været bedre at holde FULDSTÆNDIG ro – ville det hjælpe? Hertil svarer han “Nej, det er ikke behandlingen. Det er hård excentrisk træning, som du har gjort. Det er det alle studier viser”. Igen bliver jeg bekræftet i de ting vi har gjort i så langtid, hvilket hjælper gevaldigt på humøret. Han kan godt se, at jeg bare gerne vil løbe og jeg vil bare gerne løbe lige nu. Altså løbe langt – ikke de 5-7 km., som jeg er oppe på nu. Han siger:“Det er en lang og sej kamp, Carina, og det tager tid og du er godt på vej!”. Herefter snakker vi om skaden og hvordan løbeudsigter er. Han forklarer, at nogen aldrig kommer til at løbe marathon igen fordi betændelsen ofte kommer tilbage igen. Samtidig understreger han, hvor viljefast jeg er ift. min træning, hvilket er en stor fordel i et forløb som dette og vurderer samtidig, at et marathon i efterhånden er realistisk for mig 🙂

Jeg får overtalt lægen til at bestille en MR-scanning til mig, som jeg skal have foretaget d. 6 maj. Der er naturligvis en masse psykologisk i et skadesforløb, og dokumentation “sort på hvidt” er det jeg har det bedst med lige nu. Jeg vil bare være HELT sikker på, at der ikke er andet (også selvom lægen siger, at det er slimsækken, der forårsager mine smerter).

Det går bedre! Jeg løber og smerterne optræder mindre og mindre. Jeg er på rette vej – nu vil jeg løbe dagens tur 🙂

Fysioterapi: Det går da fremad med lidt “bump” på vejen

Jeg havde igår (endnu) en tid hos min kære fysioterapeut Jacob Iversen fra MovementLab. Jeg har nu været igang med at løbe i 5 uger og har skrevet “dagbog” i perioden for at få et overblik over ømhed, smerter og de forskellige træningspas. Jacob læser  min “dagbog” igennem da jeg kommer op til ham, og spørger hvordan det er gået de sidste 3 uger siden jeg sidst var oppe hos ham. Jeg trækker lidt på det og prøver at forklare ham, at jeg er tilbøjelig til at tænke  i dage og ikke i uger, men hvis jeg betragter det på ugebasis, så vil jeg vurdere at det faktisk gået ganske fint. Ligesom sidste periode (uge 1 og 2), så er slutningen af perioden blevet gradvist bedre og jeg har eksempelvis ikke haft nogen smerter overhovedet de sidste 5 dage. Jacob opdager et mønster i mine smerter, som generelt er 1-2 dage efter mine  bentræninger og det kan jeg sagtens nikke genkendende til, da han nævner det. “Du kan jo også godt lide at give den gas, Carina. Du løfter meget tungt ift. din størrelse”. True! Hvor vil han hen med det? Det var jo udgangspunktet i starten af mit genoptræningsforløb (helt præcist trænede jeg ben hver anden dag i en periode på 4 måneder), og i den periode blev smerten ikke “trigget” på sammen måde ved bentræning som den gør nu. Jacob mener vi skal forsøge med 20-30 % lavere belastning i min bentræning 1-2 gange/ugentligt, og hvis bentræningen fortsætter med at “trigge” smerten, så vil bentræningen blive taget helt ud af mit program. Målet de næste 3 uger er nemlig at:

• Øge løbe mængden uden smerter (på uge basis!!!)
• Få lidt fart og dermed funktionel styrke ind i løbet

Ved at få den funktionelle træning ind i træningen forsøger vi at “kompensere” for bentræningen (som jeg skal reducere/helt droppe). Jeg udtrykker bekymring for at miste muskelstyrke, som senere kan have negativ indvirkning på mit løb, for nu har jeg jo lige kæmpet mig (helt) hertil. Jacob kender mig efterhånden og giver mig endnu engang den tryghed jeg har brug for i de her situationer, hvor jeg ikke rigtig ved hvilket ben jeg skal stå på. Vi taler om, at jeg naturligvis hellere vil løbe en træne ben og at jeg faktisk har en muskelkapacitet i benene, der er 30-40% større end nødvendig, så jeg skal ikke være nervøs for at tabe muskelmasse. Samtidig vil mere belastning og terræn i løbet fungere som den funktionelle styrke.  Så konklusionen blev: bentræning ud af programmet, hvis det stadig “trigger smerten OG hellere løb end bentræning (selvfølgelig)!

Jeg får også lavet en løbeanalyse for at se om min hofte (og dermed holdning) er blevet bedre siden jeg startede hos ham i slutningen af november 2013. Det er jeg faktisk spændt på, for jeg har jo lavet mine stabilitetsøvelser fuldstændig efter planen. Han sætter videoen fra november 2013 op overfor videoen vi filmer, så jeg kan se forskellen. Det er blevet væsentlig bedre, men der er stadig plads til STORE fremskridt. Jeg kan tydeligt se hvordan min fremgang aflaster belastningen på knæet, hvilket selvfølgelig giver mig endnu mere blod på tanden til at fortsætte med mine øvelser. Jeg fik desuden også lidt flere øvelser til hoften, for jeg er ved at være lidt træt af “spralle-manden” 🙂

Afslutningsvist snakker vi om at stille op i et 10 km. løb, da det kan have en god effekt på “psyken” og motivationen ovenpå et langt genoptræningsforløb. Solgt! Jeg spørger lidt forsigtigt ind til hvordan der ser ud med “et længere løb” og hentyder naturligvis til et halvmarathon. I den forbindelse taler vi om guld, sølv og bronze mål. Og kort fortalt, så er Nykredit Halvmarathon i Aarhus i juni et realistisk mål 🙂

 

 

 

Update på “bentøjet”

Fysioterapeut

I mandags var jeg oppe hos min kære fysioterapeut, Jacob. Jeg var et stort smil da jeg trådte ind af døren og Jacob kunne ikke lade være med at grine lidt af mig 🙂 De sidste uger, med løb på programmet igen er gået over al forventning. Jeg har min “dagbog” med op til Jacob og han bruger nogle minutter på at danne sig et hurtigt overblik, mens jeg forklarer hvordan jeg synes det er gået de sidste par uger. Han opsummerer med ordene “Hvad jeg kan høre dig sige, og hvad jeg læser her, så er det faktisk blevet bedre i løbet af de sidste to uger. Din bedste tur er jo den sidste og den længste”. Det lyder rigtigt. Jeg tænker lidt over det hele og siger “Det er lidt skægt, at det er blevet bedre i løbet af de sidste uger, hvor løb er kommet på programmet igen og jeg naturligvis også har fået en større belastning”. Jeg forklarer også, at jeg finder det betydeligt hårdere at komme igennem min bentræning efter jeg er begyndt at løbe igen. Jacob viser grafisk hvor stor en kraft jeg lander med når jeg løber. Jeg lander med en kraft på mellem 130-160kg., hvilket er meget normalt for en på min størrelse. Det forklarer altså hvorfor jeg finder bentræningen hårdere end normalt, da jeg faktisk får en hård træning gennem løb, som jeg ikke har været vant til i snart 5 måneder. På dag 3 i min “dagbog” har jeg f.eks. skrevet “Godmorgen. Lårbasserne kan mærkes” 🙂 Jeg får normalt ikke muskelømhed ved min bentræning, så det var altså en ny oplevelse. Jeg vil dog 1000 gange hellere have en god løbeøkonomi end jeg ville kunne løfte tungt, som Jacob siger, så er løb mit primære mål, og han har fuldstændig ret. Det er netop det her jeg har kæmpet for i så (forfærdelig) langtid, og  netop de mange timer med bentræning har jo været med til at gøre mig stærk til at løbe igen.

Bentræning: 1 gang/ugentligt 

Begejstringen vil ingen ende tage, da Jacob siger, at jeg kan “nøjes” med at træne bentøjet 1 gang/ugentligt i stedet for hver anden dag, som jeg har gjort hidtil. Midt i min genoptræningsforløb troede jeg faktisk et kort øjeblik, at denne dag aldrig ville komme 🙂 Jeg har virkelig kæmpet som en gal for at komme igennem mine tre ugentlige bentræninger påbegyndt med 25-30 min. på cross-traineren. Jeg har til tider tænkt på at kaste håndklædet i ringen, for selvom jeg blev stærkere i benene, så løb jeg jo ikke endnu og hvornår ville det blive aktuelt? Men jeg blev ved fordi jeg stolede på Jacob og fordi det ganske enkelt ikke var et spørgsmål om jeg skulle eller ej. Med målet for øjet, så kan man klare mange ting.

Carina, lyt til din krop!

Jacob laver et løbeprogram for de næste tre uger, hvor mængden gradvist bliver skruet op. Jeg forklarer ham, at jeg har svært ved at løbe så langsomt (!), som jeg føler at jeg gør (8-10 km/t). Jeg synes det føles tungt og “unormalt”. Jeg får lov til at løbe 10-12 km/t fremover under den betingelse, at jeg stadig kan føre en normal samtale mens jeg løber. Jeg må på ingen måde føle, at jeg løber for at blive presset og for at få sved på panden. Godt så! Det lyder som et fint kompromis. Han understreger desuden vigtigheden i at jeg lytter til min krop og ikke tøver med at kontakte ham, hvis jeg har ondt, spørgsmål mv. Han siger  “Du må ikke stå alene med det her, Carina!”.  Som han siger, så har jeg været igennem et langt genoptræningsforløb, hvorfor det er vigtigt, at de næste tre uger forløber på bedst tænkelig måde. Som jeg var inde på ovenfor, så er det en stor belastning for min krop at løbe igen, så det er utrolig vigtigt, at jeg tager signalerne alvorligt. Derfor har jeg fået strenge ordrer på at overholde min ugentlige hviledag samt give mine ben helt ro dagen efter et løbepas. På de dage skal jeg træne overkrop, heriblandt øvelser til at styrke min mobilitet i hoften, samt mine indre, skrå mavemuskler (M. obliquus internus abdominis). Disse øvelser laves med henblik på at forbedre min holdning og dermed også min løbeøkonomi. Jacob var desuden interesseret i hvad jeg kunne lave af konditionstræning udover løb og vi kunne ikke komme udenom min “elsket” cross-trainer. Han foreslog også svømning, hvis det ikke det var fordi jeg skulle anstrenge mig som en gal fordi jeg er piv-elendig til det. Haha 🙂 Vi snakkede også lidt om cykling, hvor jeg dog skal være opmærksom på indstillingen af cyklen pga. mit knæbøj samt antal omdrejninger i minuttet. Jacob bemærker selvfølgelig min skuffelse, da han foreslår mere intervaltræning på cross-maskinen og siger efterfølgende, at det selvfølgelig er op til mig selv. Jeg hiver mig selv i nakken og siger “Hvis du siger jeg skal, så gør jeg det. Så længe det forbedrer mine løbemuligheder, så vil jeg gøre alt…!”

“Running makes me happy” 

 

Test af knæbind

Jeg har de sidste to uger været igang med løb igen efter alt for mange måneder uden pga. en knæskade. Læs mere om skaden lige her: Indlæg om knæskade.

Jeg blev for en god måneds tid siden spurgt, om jeg ville teste et knæbind (knæstrop) fra mærket Rehband, som kan købes på nordicfitness.dk. Jeg var ikke længe om sige “ja” til at teste knæbindet. Den første dag jeg fik lov til at løbe igen var jeg dog så glad og ivrig efter at komme afsted igen, at jeg faktisk glemte alt om knæstroppen.. Ups 🙂 Efterfølgende har knæbindet været brugt på mine ture hver gang, hvilket jeg også har fået flere henvendelser omkring. Derfor vil jeg skrive lidt om knæstroppen, herunder funktion, påføring og mine egne erfaringer med knæbindet.

Knæstroppen er designet med en aflastede pelot (pude) til at aflaste knæskallen og dermed lindre smerter under knæskallen. Derfor var jeg meget spændt på at teste knæbindet, da min skade netop er koncentreret omkring knæskallen (betændt slimsæk bag knæskallen). Knæbindet ligger et mildt og ensartet pres og har virket stabiliserende for mig under løb. Det er nemt at placeres og gøres ved at:

• Placere puden lige under knæskallen
• Spænde stroppen indtil man mærker et tryk (Obs: det skal selvfølgelig stadig føles behageligt).

Placeringen er illustreret på billederne nedenfor.

 

Specielt den stabiliserende effekt har virket rigtig godt for mig. Ikke kun fysisk men også mentalt. Det er en rar fornemmelse, at knæet er stabilt, når man har haft en skade i så langtid som jeg har. Det giver en ekstra tryghed, som følelses behageligt i et genoptræningsforløb.

Jeg kan dog ikke give en vurdering af, om knæbindet har været årsagen til min lille ”løbesucces”, da der selvfølgelig ligger et hårdt genoptræningsforløb bag, som netop har gjort mig stærkt til at løbe igen. Når det er sagt, så har knæbindet uden tvivl virket støttende og muligvis været med til at lindre de smerter, der kan være forårsaget af løb. Jeg vil helt sikkert forsætte med at bruge knæbindet fremover.

En tak til Tina Halvorsen fra Compell.

 

De små fremskridt tæller. En lille “løbesucces”

Så kom dagen (endelig)

Igår kl.14.30 havde jeg tid hos min fysioterapeut, Jacob Iversen, og jeg må indrømme, at jeg denne gang havde sat forventninger (helt) op til at han ville sætte mig igang med at løbe. Jeg synes dog der gik rigtig langtid før at han sagde sætningen “Vi er nået dertil, hvor du skal prøve at løbe Carina”. Er sikker på der var en mening med at han trak den så langtid, for jeg husker ikke meget af hvad han sagde herfra (godt jeg havde Bjørn med 🙂 ). Inden jeg går derfra siger jeg til Jacob ”Det er den fedeste gang jeg går heroppe fra”.
Jeg kunne nærmest ikke komme hurtig nok hjem, for jeg skulle hjem og løbe de 5 X 2 minutter jeg havde fået lov til af Jacob.

Armene i vejret

De næste to uger har Jacob lavet et program til mig, hvor jeg skal løbe den dag, hvor jeg også træner bentøjet (lige pludselig bliver “ben-dagen” altså meget sjovere). Det vil sige, at jeg tre gange ugentlig skal træne ben og løbe enten før eller efter.
Igår var første gang at jeg løb i over fire måneder… og hvilken følelse. Aldrig har tiden på cross-traineren været så ulidelig lang. Jeg blev ved med at kigge på det skide (!) ur, og jeg følte aldrig jeg ville blive færdig. Jeg havde kun én ting i hovedet “Jeg skal løbe og jeg skal løbe NU!”. Udstyret fejlede (selvfølgelig) heller ingenting. Man skulle næsten tro jeg var på vej ud på et marathon og min ”sejresdans” på løbebåndet mindede da også om den jeg lavede da jeg kom i mål i Berlin 🙂 Ikke noget at sige til at hende ved siden af mig kiggede lidt, men jeg var simpelthen bare SÅ glad lige i øjeblikket.
Jeg starter med de første 2 minutter, som går uden problemer. “Pyha” tænker jeg. Ved de næste to minutter mærker jeg “noget”, men dog ikke en såkaldt “bekymrende smerte” mere en “ømhed”. Ved 3 runde gør det ondt og jeg sætter farten ned (aftalt at nedsætte belastningen ved ”bekymrende smerte”). Jeg når at tænkte ”Det går hvis kun én vej det her, og det er den forkerte”, men de sidste 2×2 minutter løber jeg helt smertefrit. Juhuu! Bjørn er ved siden af mig hele vejen og han siger til mig ”Husk nu at nyd det Carina”, men det har jeg slet ikke brug for at få at vide. Jeg smiler over hele femøreren, faktisk begynder jeg at grine (og er ved at falde af båndet af grin), og er tilsidst på nippen til at begynde at græde, simpelthen af ren glæde og lettelse. ”Nu må jeg lige tage mig sammen”, siger jeg til mig selv! Det vidner om hvilken forløsning det er for mig, at være nået hertil i min genoptræning. Det har krævet ufattelig meget selvdisciplin at sætte mig selv op til at bentræning hver anden dag, som ovenikøbet skal startes med 25-30 minutter på cross-traineren (også kaldt “helvedsmaskinen” af mig!!!).
At al min træning og viljestyrke har båret frugt, gør alle de mange og hårde timer det HELE værd. Jeg skal tilbage i de løbesko igen, og der skal fart i dem igen! 🙂

Sko: Saucony, tights: 2XU, top: Fusion

Tålmodighed

Fordi det gik godt i går, så går det måske ikke godt i morgen, men de små fremskridt betyder rigtig meget mentalt for mig, når man har været i gang med et genoptræningsforløb i over så langtid efterhånden. Derfor er det meget spændende hvordan de to næste uger med løb udvikler sig, da det har afgørende betydning for mit videre forløb. Løbemængden er meget lille, men denne vil gradvist øges. Jeg følger Jacobs anvisninger nøje. Nu er jeg endelig nået hertil og der er INGEN grund til at gøre noget forhastet på dette tidspunkt i forløbet.
Jeg er meget spændt på de næste to uger med løb og krydser fingre for det bedste!

Tak allesammen

Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle Jer, der skrev til mig i går (Jeg var jo ikke bleg for at fortælle, og sende snaps om min lille ”løbesucces”). Imorges fik jeg en sms fra min kammerat, hvor han skrev ”Hurraaa, du løb!! Fantastisk nyhed at starte dagen på” og en veninde skrev ”Hvor er jeg glad på dine vegne”. 

Det varmer rigtig meget, at I bakker mig op. Tak! 🙂 🙂 🙂

SeierFitness – Personlig træning

For et par uger siden var jeg til et blogger-event i SeierFitness, Aarhus, med 4 andre bloggere. SeierFitness er beliggende i den gamle badeanstalt – en fredet bygning, hvilket selvfølgelig har påvirket renoveringen af lokalerne. Det er råt og autentisk. Mads Seier, ejer af centret, har virkeligt formået at få skabt en helt unik sted, med en helt speciel ånd, som jeg ikke har oplevet andre steder. Da vi kommer ind i SeierFitness får vi en varm velkomst. Allerede her fornemmer man den klubånd, som Mads Seier fortæller om i hans præsentation af SeierFitness. Præsentationen foregår i en hyggelig lounge, faktisk placeret i det gamle “konditori.” Man er ikke i tvivl om, at personerne bag SeierFitness har hjertet med i alt de foretager sig. Mads præsentere 6 af husets personlige trænere og fortæller til vores store overraskelse, at vi hver især får tildelt en personlig træner i en 1 time. Hold da op – det var der vist ingen af os, der havde regnet med 🙂 Inden vi skal slippes løs med vores personlig trænere holder Peter Vadskær, leder for træner-teamet, et lille oplæg om bl.a. det at være personlig træner i SeierFitness, hvem der benytter en personlig træner, selve forløbet og om at nå sine mål.

Hygge i loungen… Til venstre i billedet er Simon meget glad 🙂

Ida Bramming
Jeg får fornøjelsen af Ida Bramming den næste time. SeierFitness er jo ”toppen af poppen”, så selvfølgelig har de gjort deres research ordentlig. Jeg har nemlig fået tildelt en af de personlig træner, som også er uddannet fysioterapeut. Helt perfekt ift. min knæskade (det er bl.a. det vi taler om på nedestående billede). Det skal vise sig at være en utrolig lærerig time i selskab med Ida.

“Kontroltjek”… Ida tjekker mig ud 🙂

Walking lunges.. Øvelsen er tænkt med henblik på optimering af mit løb

Jeg starter med 10 minutters opvarmning på en cross-maskine. Havde Ida mon overset, at jeg hader cross-maskiner? 🙂 Det var dog en helt anden oplevelse hos SeierFitness. Alle faciliteter er af høj kvalitet (der er også lyserøde kettlebells :)) Jeg kunne faktisk se fjernsyn imens, men jeg ville dog meget hellere snakke med Ida. Kemien mellem os var rigtig god, hvilket selvfølgelig var med til at gøre min oplevelse helt perfekt. Jeg kan kun anbefale Ida til andre, der skulle have lyst til at prøve en personlig træner. Hun er utrolig kompetent også er hun bare en rar person at være i selskab med. Vi snakker indledningsvist lidt om min knæskade og Ida fortæller, at vi skal lave nogle benøvelser, dødløft og styrkelse af hofte/bækken. Der er stor fokus på teknik, da Ida (selvfølgelig) ved at jeg har styrketrænet i en del år. De andre piger får en anden træning tilpasset netop efter deres behov, og ud af øjenkrogen kan jeg se at de også får lov til at yde og svede 🙂

Anna laver box-jump

Ida har også fokus på hvordan jeg kan optimere mit løb under de fleste øvelser, hvilket jeg synes er vildt spændende og meget relevant. Jeg suger alt til mig og føler mig virkelig tilpas under Idas kyndige vejledning. Jeg skal squatte og da jeg ser de farvede vægtskiver fra ELEIKO, er jeg da først SOLGT. Jeg får vist sagt, at det er grund nok til at jeg ville melde mig ind i SeierFitness! Jeg får smidt nogle kilo på stangen og Ida er (heldigvis) meget tilfreds med min teknik, så tilfreds at hun kalder efter “dagens fotograf” Peter, at han skal se min teknik (åh ååh nu skal jeg præstere !). Som Ida selv sagde, var det også inspirerende for hende at arbejde med en person, der rent faktisk kan (grund)-teknikken og har en kropsbevidsthed, som de fleste først skal lære, når de kontakter en personlig træner. Jeg skal også dødløfte og siger på forhånd, at det er en af mine svagheder. Jeg fortæller hvorfor jeg synes det er en udfordrende øvelse og hun giver mig nogle teknikker, der faktisk forbedrer min teknik betydeligt. Jeg synes det var rigtig fedt, at få teknikken tjekket helt efter i “sømmene” og få hjælp til forbedringer.

Dødløft… Meget seje Eleiko vægte 🙂

Vi går videre ind i et af de mange andre spændende rum i SeierFitness. I dette rum er fokus på nogle øvelser til bækken, hofte (core). Jeg fortæller bl.a., at jeg har arbejdet med at styrke min hofte og indre mavemuskel i forbindelse med løb og dette arbejder hun videre udfra, hvilket giver mig en ny form for motivation samt yderligere kropsbevidsthed til fremtidige øvelser.

Fælles opsamling
Efter vi alle er færdige samles vi igen oppe i Loungen og taler om vores individuelle oplevelser med vores personlige trænere. Samtlige piger er uden tvivl blevet udfordret – der er i hvert fald ikke meget energi at spore rundt omkring 🙂 Jeg synes vi har en interessant samtale, hvor der sættes fokus på vigtige aspekter så som hviledage (restitution), målsætninger – herunder realtiske målsætninger og vi lære hinanden lidt bedre at kende. Jeg tager rigtig mange positive ting med eventet. Jeg er i hvert fald blevet bevidst om, at alle kan have gavn af en personlig træner. Selvom jeg har trænet i mange år og efter min egen vurdering, synes jeg har godt styr på det, så vil en personlig træner altid kunne bidrage med nye øvelser, inspiration og hjælpe dig med at nå dine målsætninger. Med en personlig træner kommer du hurtigere fra A til B end hvis du selv skulle gøre det – det er jeg slet ikke i tvivl om – og slet ikke hvis du vælger en personlig træner fra SeierFitness.

Danica får nogle core-øvelser i TRX

Et STORT ja-tak herfra
Jeg kan varmt anbefale SeierFitness. Det er et yderst professionelt center og med deres Club1000 koncept, som går ud på at der er et loft på max 1000 medlemmere, så vil du føle at der er plads til netop dig og til at lære medarbejderstaben at kende på en mere personlig måde end du måske er vant. Hvis jeg stadig boede i Aarhus skulle det klart være mit “andet hjem” 🙂

Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger SeierFitness. Måske vi skulle tage en ny omgang, piger Susan, Tine, Danica og Anna? 🙂 🙂

Tine får træning med TRX

Susan får sved på panden med bokse-kombinationer – Simon har kommandoen (!)

Jeg vil gerne sige en særlig tak til Nicolaj fra Compell, der havde inviteret os og planlagt eventet med SeierFitness. Det var fuldstændig gennemført fra vi kom til vi gik.

Ultralydsscanning af knæet

Lørdag morgen kl.09.00 havde jeg en tid hos MovementLab ved sportslæge Jens Olesen. Jeg skal have ultralydsscannet knæet og spændingen er i top. Det er nemlig scanningen, der skal afgøre hvor slemt det egentlig står til med senen, som giver mig det såkaldte ”Springerknæ”. Min kæreste tager med mig (endnu engang). Et fordi han sikkert gerne vil støtte mig (!), men mindst ligeså meget fordi han synes det er vildt spændende.

Indledningsvist vil Jens have mig til at forklare hvornår smerten kom, hvordan smerten er, hvornår det gør ondt mv. Derefter undersøger han mit knæ inden selve scanningen går i gang. Jeg ligger på briksen og har også mulighed for at følge med på skærmen. Jens forklarer mig hvordan man skal fortolke de billeder som ultralydsscanningen giver, og som vi kan se direkte på skærmen. Efter min store overraskelse viser det sig, at senen ser rigtig fin ud (præcis som den skal se ud), hvilket vil sige, at jeg ikke har et springerknæ, som først antaget. Jens forklarer, at han også vil have diagnosticeret skaden værende et springerknæ efter min forklaring, symptomer, smerter osv. Det han finder frem til kan nemlig kun ses ved brug af en ultralydsscanning!

Men hvad er årsagen så til at jeg har så ondt? Han undersøger min menisk og jeg holder et kort øjeblik vejret (”nej ikke menisken, når jeg at tænke”). Den ser heldig også rigtig fin ud. Han fortsætter undersøgelsen og den eneste abnormalitet han kan finde, er en lille slimsæk som sidder under senen, der hvor senen hæfter på skinnebenet. Det som forårsager smerten, er når senen er strukket, så presser den ind på denne slimsæk, som er betændt. I mine øre lyder det ganske tilforladeligt ift. et springerknæ, og jeg spørger derfor Jens om det ikke er “bedre” ift. tidshorisonten på skaden. Han mener at jeg kan komme af med betændelse vha. en Ipren-kur på 10 dage. Hvis det ikke virker, så er sidste udvej binyrebarkhormon indsprøjtning! Håbe, håbe, håbe… Fingrene er krydset!

Jens skal selvfølgelig diskutere resultatet af scanningen med min fysioterapeut Jacob Iversen. Umiddelbart fortsætter jeg med bentræningen og blev rådgivet til at gå ned i kilo, hvis det gør ondt under træningen. Jeg er meget lettet over det resultat ultralydsscanningen gav og blev blot bekræftet på at det var det helt rigtige at få gjort. Det er utrolig rart at være omgivet af kompetente mennesker i et skadesforløb, som kan hjælpe en igennem på den bedste måde ift. de behov jeg har. Ekspeditionstiden er yderst tilfredsstillende. Jeg blev ringet op af Jens i torsdags og fik tid til scanningen lørdag morgen (hurra for det private 🙂 ). Det er vigtigt for mig, når jeg gerne vil i gang med at løbe så hurtigt, som givet min skade, er muligt.

Springerknæ – Ultralydsscanning

Lige en lille update herfra inden jeg kommer til det som dette indlæg egentlig er tiltænkt, da det bl.a. er årsagen til lidt stilhed på bloggen.

Januar står på eksamen for mit vedkommende – sikkert ligesom den gør hos så mange andre studerende. Hvis ikke jeg har fortalt det, så læser jeg Cand. it i it og ledelse på Aalborg Universitet. Uddannelsen har fokus på ledelse, forandring og udvikling af organisationer gennem strategisk anvendelse af it. Jeg synes det er en utrolig spændende uddannelse med nogle helt fantastisk passionerede forelæsere og engagerede studiekammerater. Samtidig er uddannelsen designet i samarbejde med erhvervslivet, hvorfor den er meget praktisk orienteret samtidig med den selvfølgelig også er teoretisk. Nå nok om det (jeg kunne vist blive ved..) Man kommer dog ikke igennem nogen uddannelser uden at gå til eksamen og jeg skal igennem fire mundtlige eksaminer (fuld pensum) i perioden fra den. 8 januar til den. 31 januar, så I kan nok godt regne ud at der ikke er meget tid tilovers! Ligesom jeg er ambitiøs og målrettet med min træning, så er jeg det også når det kommer til mit studiet. Min holdning er lidt: ”når jeg alligevel har valgt at tage en uddannelse, så kan jeg ligeså godt gøre det ordentligt..”. Det kræver lidt koordinering at få dagligdagen, i hård eksamensperiode, til at gå op i en højere enhed. Jeg kan dog IKKE undvære træningen, når jeg læser til eksamen. Når man er vant til at træne dagligt, kan jeg på ingen måde tage 30 dage ud af kalenderen, hvor den udelukkende står på læsning fra morgen til aften (Jeg har i øvrigt stor respekt for dem der er i stand til det)! Jeg bruger 1-2 timer dagligt på at træne og jeg synes netop træningen er med til at give mig energi til at kan klare en hård og krævende eksamensperiode. Desuden er der flere studier der viser at der en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og indlæring. Jeg er heldigvis halvvejs igennem eksaminerne og kan da se en ende på det hele – very nice!

Og nu lidt til seneste nyt omkring mit springer knæ.

Jeg var hos min fysioterapeut i fredags og igen, igen, igen håbede jeg inderligt på at få at vide, at Jacob ville sætte mig i gang med at løbe igen, men nej – not this time 😦 !!! Det er stadig for tidligt at sætte mig i gang og jeg må derfor fortsætte med den tunge excentriske bentræning, som jeg vel har været i gang med i ca. 7 uger nu. Av av av – den gjorde rigtig ondt den her gang. Jeg ved ikke om Jacob kunne se at tårerne bankede bag på øjenlågene, for han spurgte i hvert fald om min skade fylder meget i min hverdag også kunne jeg simpelthen ikke holde tårerne tilbage længere. Jeg tænker på min skade dagligt. Jeg bliver mindet om den, når jeg hver anden dag skal sætte mig op til 30 min. interval på cross-maskinen efterfulgt af bentræning. Og selvfølgelig hver gang det gør ondt. Det er utrolig frustrerende at være fysisk begrænset og påvirker mig dagligt. Jeg vil bare gerne løbe og jeg vil være endnu bedre end jeg var inden min skade.

Jacob foreslog mig at få ultralydsscannet knæet blot for at få en ”second opinion”. Han er (næsten) overbevist om at det vi gør, er det rigtige. Hans begrundelse var bl.a., at en scanning kan være med til at give mig noget ro og gejst til at fortsætte det jeg netop er i gang med og muligvis få en tidshorisont på genoptræningen. Det er frustrerende at det hele er meget uvist. Sportlægen Jens Olesen, er tilknyttet MovementLab og er specialist i sener (har skrevet en Ph.d om sener), så jeg er slet ikke i tvivl om, at netop han skal scanne mit knæ. Som Jacob sagde, og som opmuntrede mig lidt, kan det faktisk være at vi finder ud af, at senen slet ikke er så belastet som vi arbejder ud fra og at jeg kan begynde løbetræningen tidligere end forventet, men lad os nu se. Jeg vil ikke sætter næsen op efter noget. Jeg er meget spændt på hvad scanningen viser. Den skal foretages indenfor den næste uge, hvilket også var en af grundene til jeg valgte denne vej, da jeg kan komme til indenfor 1 uge – mod 5-8 uger i det offentlige.

Det var endnu engang en god oplevelse at være oppe hos Jacob fra MovementLab. Jeg tog også en anden bemærkning med derfra ”Carina du har potentiale til at blive en rigtig hurtig løber”. Der er ingen tvivl om hvad der skal ske, når benene vil lege med igen!

 

Video 3: Core øvelser

Camilla fra Fitnrun.dk og jeg har indledt et samarbejde, hvor vi frem til Berlin Marathon i september 2014 vil give jer inspiration til hvordan et løbeprogram kan sammensættes samt vigtigheden i ikke at nedprioritere styrke- og stabilitetstræning. Læs mere om projektet HER.

Denne video fokusere igen på på core-træning og hvorfor det er vigtigt, at have en stærk core i forbindelse med løb. Se VIDEO 2 for flere øvelser.

I video 3 vil følgende øvelser blive illustreret:

1. Knæ til bryst
2. Hofte rotation i ribbe
3. AB-SWING på boksebold
4. Liggende yderlårsløft (skrå mave)
5. Stående sidebøj