Har min knæskade forbindelse til mine maveproblemer?

Tilbage i slutningen af september stiftede jeg for første gang bekendtskab med behandlingsformen osteopati hos Aarhus Osteopati, hvilket var et meget interessant første møde. På en én time lærte jeg mere om min krop end jeg har tidligere har formået ved nogen anden behandlingsform. Inden jeg går i dybden med hvad Ivar fandt ud af via hans osteopædiske undersøgelse vil jeg kort præsentere hvad osteopati egentlig er.

Jeg beklager iøvrigt længden på dette indlæg (det er langt og teknisk), men da jeg har fået en del henvendelser om at høre mere om behandlingsformen og få et indblik i min behandling hos Aarhus Osteopati, så har jeg valgt ikke at gå på kompromis med diverse forklaringer mv. Indlægget er dog opdelt i overskrifter, så man kan jo blot læse om netop osteopati, hvis det eksempelvis er det man er interesseret i at vide mere om 🙂

Hvad er osteopati? (Ivars egne udtalelser omkring osteopati)

Osteopati er en manuel medicinsk behandlingsform, dvs. at vores redskaber kun er vores viden og vores hænder. Osteopati undersøger og behandler alle vores kropsystemer – knogler, muskler, nerver, lymfe, organer og blodkar, derfor betragter osteopatien kroppen som en helhed. Formålet med osteopati er at genoprette balance i og mellem systemerne hvilket er med til at stimulere og afhjælpe kroppen til at genvinde sin normale funktion og helbrede sig selv.

Osteopati har 3 principper:

• Struktur og funktion er gensidige
: Hvordan kan det forstås? Eksempelvis en cykel der har fået punkteret et dæk, har fejl i gearskiftet eller har en rusten kæde (struktur) kører naturligvis ikke særligt godt (nedsat funktion).
• Alle strukturer og funktioner i kroppen er indbyrdes forbundne: 
Hvis cyklen bliver brugt i længere periode med en eller flere mangler (punkteret dæk, fejl i gearskiftet eller rusten kæde), går det ud over cyklen som helhed (strukturer og funktioner indbyrdes forbundne). Det samme kan siges om selve kroppen.
• Kroppen kan under rigtige betingelser helbrede sig selv: 
Hvis alle kropsystemerne fungerer og kan samarbejde sammen, vil kroppen være i stand til at hele sig selv.

Min behandling

På baggrund af behandlingen resonerer Ivar sig frem til hvordan min krop hænger sammen ift. min knæskade, hvilket jeg også har opdelt i denne rækkefølge nedenfor dvs. først undersøgelse dernæst teori. Det er lidt teknisk, og jeg har valgt at vise Jer præcis den forklaring jeg har fået af Ivar (uden redigering). Dernæst præsenterer jeg nogle grafiske illustrationer for at jeg med mine egne ord kan forklare min behandling (se afsnit: funktionelt meniskproblem), hvilket jeg har skrevet i samråd med min kæreste, som læser en kandidat i Human Fysiologi på Københavns Universitet.

Undersøgelsen

Låsning øverst i nakken, låsning og problemer midt og nederst i brystryggen, brystkassen har tendens til at falde fremad/falde sammen, problemer med væv omkring lever og tolvfingertarm, oppustethed i tyndtarmen i højre side, problemer med lukkemuskel i overgang fra tyndtarm til tyktarm, bækken i højre side roteret fremad og spændt hoftebøjer, funktionelt problem med inderste menisk i højre knæ.

Teori

Du har døjet med fordøjelsesproblemer i flere år (ca. 6 år). Problemet med fordøjelsen kan i mit tilfælde skyldes tre faktorer:

1. For højt tryk i brystkassen pga. brystkassen og din holdning har tendens til at falde fremad/falde sammen. Dette medfører at de venøse system har svært ved at få transporteret iltfattigt blod op til højre ventrikel og videre til lungerne, især i forbindelse med når du er inaktiv og i længevarende siddestillende positioner. Dette fører til oppustethed i maveregionen og hæmmer fordøjelsen.
2. Problemer omkring leveren og tolvfingertarmen kan begrænse mange processer i forbindelse med fordøjelsen bl.a. med galden, blodsukkerregulering, protein – og fedtomsætning, vitamin -, mineral – og hormonregulering samt afgiftning af kroppen.
Galden bliver produceret i galdeblæren og i leveren og bliver transporteret via galdevejene til tolvfingertarmene. Galden har afgørende betydning for fordøjelsen og optagelsen af kostens fedtstoffer. Derfor er det vigtigt at disse områder fungerer og flyder godt.
3. Låsninger henholdsvis øverst i nakken, midt og lavt i brystryggen kan forstyrre funktion generelt af organer, men i dit tilfælde i fordøjelsessystemet.

Herefter går Ivar ind og vurderer hvorledes dette hænger sammen med min knæskade (står med kursivt, uredigeret).

Funktionelt meniskproblem

Dette kan skyldes fremadroteret bækken, hvilket giver ekstra træk igennem én af dine baglårsmuskler. Baglårsmuskel har tilhæftning på bagsiden af den inderste menisk og ekstra bagudrettet træk forringer meniskens bevægelighed, hvorfor menisken kan overbelastes.

Som man kan se på dette meget simplificerede billede, hæfter en af baglårsmusklerne, m. semimembranosus, på indersiden af knæet lige omkring menisken. Det betyder for mig, at hvis musklen har været unødvendigt hårdt spændt, har det mindsket min mobilitet i knæleddet. En mobilitet man især har brug for som løber, da baglårsmusklerne er ansvarlige for at bøje benet (egen fortolkning).

Som Ivar skriver, kan et problem med en stram baglårsmuskel påvirke menisken, som jeg jo har problemer med (se billede overfor). Det kan gøre, at der kommer et unødvendigt stort pres på den mediale menisk (medial meniscus). Menisken er de ”8-tals lignende” puder, der skal beskytte knoglerne imod at røre ved hinanden, når man bevæger knæleddet (egen fortolkning).

Bækkenet er roteret fremad pga. spændt hoftebøjer. På forsiden af hoftebøjeren ligger overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, og der er bindevæv der tilknytter disse to strukturer. Derved kan irritation i overgangen fra tyndtarm og tyktarm spænde hoftebøjeren op.

Det tolker jeg som, at de muskler der skal bruges for at bøje hoften, primært m. psoas major og m. illiacus (se billede nedenfor) har det samme problem som baglårsmusklerne; de er unødvendigt spændte (egen fortoklning).

Denne spænding i hoftebøjerne skyldes, som jeg forstår det, at jeg har problemer i min tarm. Problemerne i overgangen fra tyndtarmen til tyktarmen, oplever jeg som oppustethed. Dette stemmer overens med den konklusion Ivar nåede frem til, nemlig at overgangen var irriteret. Så for at opsummere dette, så gør tarmproblemerne musklerne omkring hoftebøjerne spændte, hoftebøjeren trækker mit bækken fremad og giver mig problemer med mine baglårsmuskler, som hæfter ved menisken, og derfor har jeg fået problemer med menisken (egen fortolkning).

Øvelser

Jeg har af Ivar fået nogle konkrete øvelser, som jeg skal lave 4 gange ugentligt. Jeg har eksempelvis fået nogle åndedrætsøvelser, nogle udstrækningsøvelser til hoften samt nogle udstrækningsøvelser til at få strukket brystkassen ud. Derudover har jeg skåret betydeligt ned på mælkeprodukter i min dagligdag, da dette kan have en indvirkning på mine fordøjelsesproblemer. Allerede efter første uge kunne jeg mærke at jeg havde det bedre i min mave, og har derfor fortsat med at følge Ivars råd om at indtage mindre laktose i min kost. Dette har været en stor omvæltning, da jeg elsker mælk og gerne drikker en halv til en hel liter om dagen 🙂

Allerede fremskidt

Efter to behandlinger hos Aarhus Osteopati fik jeg lov til at påbegynde min løbetræning igen, hvilket er store fremskridt allerede. Jeg blev faktisk anbefalet Aarhus Osteopati i starten af mit skadesforløb dvs. lige efter Berlin Marathon i september 2013 af Mads Seier, fra SEIERFITNESS i Aarhus, men da jeg allerede var tilknyttet en fysioterapeut på daværende tidspunkt blev det blot ved tanken. Efter jeg fik min operation tilbage i slutningen af juni og efter en måneds ferie i Sri Lanka i august besluttede jeg mig for at jeg havde brug for hjælp til at blive løbeklar igen, og der var ingen tvivl om jeg skulle have hjælp af Aarhus Osteopati 🙂

Det har været fantastisk at stifte bekendtskab Osteopati. Ivar fik sat ord på alle mine uopklarede spørgsmål, og pludselig gav det hele mening. Han har identificeret roden til min knæskade. Uden denne måde at anse en skade på, så ville skaden sandsynligvis bare opstå igen, i stedet for at man får “bekæmpet” årsagen til problemet.

Det blev en lang forklaring, men jeg håber at I fik et indblik i hvad behandlingsformen går ud på. Derudover var der sagt mange forespørgsler på min Instagramprofil om hvordan mine maveproblemer kan have forbindelse til min knæskade. Sidder I tilbage med nogle spørgsmål er I velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenfor, så skal jeg forsøge at svare Jer.

Ellers kan i læse mere om osteopati på www.aarhusosteopati.dk.

Instagram “dummies”

Når jeg følger personer på Instagram der gør én eller flere ting af nedestående eksempler, så skal der ikke meget til at personen får en “unfollow”. I know – jeg er hård og kynisk, men jeg magter det simpelthen ikke.

• Når man uploader det samme billede 10 gange (typisk af sig selv eller sin klamme kage – ja, undskyld mig).
  På det første billede forsøger man at få folk til at skrive ”Opskrift, PLEASE” (altså opmærksomhed), dernæst kommer billedet op IGEN med teksten ”Nu er opskriften at finde på min blog” og hvis vi er heldige kommer billedet op endnu engang med teksten ”Kunne I lide kagen” eller ”Få inspiration til sunde kager på min blog XX”. Det er altså morsomt og meget lidt inspirerende, efter min mening.
• Bruger forbogstavet på sig kæreste når han omtales: ”Jeg har været nede og træne med P. i dag”. Hvorfor skal det nu være smart? Er hans navn ikke pænt nok til det skal nævnes som han er døbt? I don’t get it!!
• Hashtagget #TBT. Jeg forstår stadig ikke hvad det skal betyde?? Gad vide om jeg allerede er ”forældet” på de sociale medier 🙂
• Personer som skriver ”Please følg mig”. Okay, men får du det bedre, hvis jeg følger dig?
• Bikinifitness atleter der forsøger at få diætmad til at lyde som om det er nutella – det er det desværre ikke søde piger! 🙂

Jeg kan altså godt få en lille smule kvalme (læs: meget) over den higen der er efterhånden er efter at få mange likes og følgere på Instagram, og jeg synes egentlig den her video er en god “øjenåbner” for vores behov for at dele alt på de sociale medier:

HUSK at være tilstede – også i det virkelige liv!

Hvad plejer du at tage når man dypper rovdyr i dine middagsretter?

Jeg bliver altså nødt til at poste den her, fordi den er PISSE sjov. Min veninde postede den på Facebook tidligere i dag, mens jeg sad med snuden i litteraturstudie på et forladt Uni og så kunne jeg altså lige lidt mere. Hold nu kæft det er sjovt. Mon noget lignede er oplevet i blogverdenen?  “Øh det var mig der lavede den kage først, så jeg vil altså have at du spørger mig først før du poster opskrifter og billeder af den.” Jeg brækker mig jo af grin 🙂 🙂 🙂 🙂

 

Set i bakspejlet

Dette indlæg har været længe undervejs, da jeg har været nødt til dykke dybt ned i min egen selvopfattelse og måske blotter mig mere end jeg egentlig har lyst til, men da jeg synes emnet er vigtigt at belyse, så kaster jeg mig ud i det alligevel. Hæng i!

Jeg har den sidste tid reflekteret over mit sundhedssyn og hvordan dette har ændret sig gennem især de sidste 4-5 år. En periode hvor træningen har været omdrejningspunktet i min hver dag, hvilket har betydet, at det ikke var et spørgsmål om jeg kunne nå at træne, men snarere et spørgsmål om at det var noget at jeg skulle nå. For 3-4 år siden fyldte træning og sund kost utrolig meget i min hver dag. Jeg brugte rigtig meget energi på at få min hver dag til at gå op, for træningen skulle i hvert fald klares, samtidig med der også var et utal af andre ting, som jeg også skulle nå. Jeg følte mig sundere end nogensinde, men var jeg egentlig sund og endnu vigtigere: var jeg oprigtigt glad?

Når jeg tænker tilbage havde jeg jo det godt, men kunne jeg have haft det bedre? Et spørgsmål der ikke er svært at svare på, for jeg har aldrig haft det bedre end jeg har det i dag. I dag har jeg fået et andet syn på hvad sundhed betyder for mig. Jeg bliver stadig glad af at træne og spise sundt og varieret, men jeg får en særlig indre glæde, når jeg er sammen med mennesker jeg holder af. Jeg var også social tidligere, men jeg var ikke altid tilstede, fordi jeg var stresset og min krop var træt. Den var konstant på overarbejde, for jeg gav den aldrig lov til at slappe af. Der kunne gå adskillige uger før jeg “tillod” mig at tage en hviledag. Jeg trådte sjældent ved siden af  den såkaldte “perfekte livsstil”. I dag får jeg passende mængder motion og min krop får tid, og ikke mindst lov, til at restituere. Jeg har lært at lytte til min krop, hvilket er sundhed i mine øjne. Sundhed er ikke “enten/eller”, det er “både/og” for mig. Når jeg tænker over det, var jeg nok hoppet med på fitnessbølgen, hvor fokusset er meget på hvordan vi ser ud. Vores krop er blevet vores “brand” og hvis vi har en ydre skønhed, så er vi vel perfekte og har styr på det hele?  Se bare på hvor populært det er blevet at stille op i fitnesskonkurrencer. Jeg har selv været der, hvor kroppens udseende var udgangspunktet for min træning i en periode. Senere er det gået op for mig, at det simpelthen ikke giver nogen mening for mig. Det er aldrig været det jeg ville. Jeg vil løbe. Det er løb, der giver mig glæde og overskud i en travl hver dag. Derfor har min træning de seneste år været meget målrettet på hvordan jeg kan optimere mit løb, hvor hele sidste år dog har været præget af en lang skadesperiode (knæskade) og hertilhørende genoptræningsforløb.

Var jeg blevet så sund at det faktisk ikke længere var sundt?

Et spørgsmål som Bitz & Frisk for en måneds tid siden debatterede i Madmagasinet på DR1 (se hele programmet HER!). I programmet fremhæver de nogle interessante og skræmmende tendenser, der præger vores (sundheds)samfund. Ifølge eksperter bliver sundhed usundt, når man får en usund og overdreven besættelse af at leve og spise sundt (også kaldet ortoreksi). I den forbindelse tog de et vigtigt aspekt op, som jeg ikke selv har tænkt på (måske fordi jeg ikke har børn endnu). Nemlig at forældres adfærd påvirker børnene syn på sundhed. Deres syn på sundhed forplanter sig i børnene, som ofte får et anstrengt forhold til mad i en tidlig alder, som i værste fald kan føre til en spiseforstyrrelse. Er de voksnes fokus på sund mad gået for vidt? For sundhed er jo som udgangspunkt godt. Vi har alle godt af at spise sundt og dyrke motion, men det kapper over, når mad og motion hele tiden bliver genstand for dårlig samvittighed! For mig handler sundhed om at give mere slip, om at fokusere på det gode liv, som efter min mening handler om langt mere end sundt mad og motion.

Sociale medier

I takt med at mit sundhedssyn har ændret sig, har jeg også været nødt til at adskille mig med diverse fitness-profiler på Instagram, da jeg ikke længere kan identificere mig med den livsstil, der ofte kendetegner disse profiler. Mit news feed var spængfyldt med bare maver, muskelbilleder og kedeligt, energiforladt mad. Jeg var ved at brække mig over hvordan man forsøgte at retfærdiggjorde hvis man spiste usundt, med sætninger som “Jeg må godt” og konceptet “cheatdays” – man snyder jo ikke nogen. Jeg forstår det simpelthen ikke, og det har jeg iøvrigt aldrig gjort! Samtidig bliver jeg bekymret for hvor godt disse piger har det psykisk, da man desværre nemt kan lade sig påvirke i en negativ retning på sociale medier som især Instagram, hvor det ofte er gransbilledet der præger vores news feed. Jeg synes det er vigtigt, at man stopper op og reflektere over sit eget brug af Instagram og hvordan man ønsker at påvirke sine følgere.

Vi har i min familie haft et nært familiemedlem med en spiseforstyrrelse i mange år, som var nær at koste vedkommende livet, hvilket naturligvis har påvirket mig og min familie utrolig meget. Det har også gjort mig bevidst om betydningen for at være et sundt forbillede for andre. Noget jeg også har været meget bevidst om på min Instagram-profil, hvor jeg efterhånden har en pæn slat følgere. Jeg har altid forsøgt at vise det “hele” billede, også i den periode jeg taler om indledningsvist i dette indlæg, da jeg aldrig har ønsket at pakke noget ind. Husk på, at vores adfærd har betydning for andre mennesker på medier som eksempelvis Instagram.

To sum up: Vi skal huske at nyde.. også det der ikke er sundt engang imellem 🙂 Også skal vi huske at passe på hinanden!

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/13011607/?claim=hkt3g5gerzw”>Follow my blog with Bloglovin</a>