Har min knæskade forbindelse til mine maveproblemer?

Tilbage i slutningen af september stiftede jeg for første gang bekendtskab med behandlingsformen osteopati hos Aarhus Osteopati, hvilket var et meget interessant første møde. På en én time lærte jeg mere om min krop end jeg har tidligere har formået ved nogen anden behandlingsform. Inden jeg går i dybden med hvad Ivar fandt ud af via hans osteopædiske undersøgelse vil jeg kort præsentere hvad osteopati egentlig er.

Jeg beklager iøvrigt længden på dette indlæg (det er langt og teknisk), men da jeg har fået en del henvendelser om at høre mere om behandlingsformen og få et indblik i min behandling hos Aarhus Osteopati, så har jeg valgt ikke at gå på kompromis med diverse forklaringer mv. Indlægget er dog opdelt i overskrifter, så man kan jo blot læse om netop osteopati, hvis det eksempelvis er det man er interesseret i at vide mere om 🙂

Hvad er osteopati? (Ivars egne udtalelser omkring osteopati)

Osteopati er en manuel medicinsk behandlingsform, dvs. at vores redskaber kun er vores viden og vores hænder. Osteopati undersøger og behandler alle vores kropsystemer – knogler, muskler, nerver, lymfe, organer og blodkar, derfor betragter osteopatien kroppen som en helhed. Formålet med osteopati er at genoprette balance i og mellem systemerne hvilket er med til at stimulere og afhjælpe kroppen til at genvinde sin normale funktion og helbrede sig selv.

Osteopati har 3 principper:

• Struktur og funktion er gensidige
: Hvordan kan det forstås? Eksempelvis en cykel der har fået punkteret et dæk, har fejl i gearskiftet eller har en rusten kæde (struktur) kører naturligvis ikke særligt godt (nedsat funktion).
• Alle strukturer og funktioner i kroppen er indbyrdes forbundne: 
Hvis cyklen bliver brugt i længere periode med en eller flere mangler (punkteret dæk, fejl i gearskiftet eller rusten kæde), går det ud over cyklen som helhed (strukturer og funktioner indbyrdes forbundne). Det samme kan siges om selve kroppen.
• Kroppen kan under rigtige betingelser helbrede sig selv: 
Hvis alle kropsystemerne fungerer og kan samarbejde sammen, vil kroppen være i stand til at hele sig selv.

Min behandling

På baggrund af behandlingen resonerer Ivar sig frem til hvordan min krop hænger sammen ift. min knæskade, hvilket jeg også har opdelt i denne rækkefølge nedenfor dvs. først undersøgelse dernæst teori. Det er lidt teknisk, og jeg har valgt at vise Jer præcis den forklaring jeg har fået af Ivar (uden redigering). Dernæst præsenterer jeg nogle grafiske illustrationer for at jeg med mine egne ord kan forklare min behandling (se afsnit: funktionelt meniskproblem), hvilket jeg har skrevet i samråd med min kæreste, som læser en kandidat i Human Fysiologi på Københavns Universitet.

Undersøgelsen

Låsning øverst i nakken, låsning og problemer midt og nederst i brystryggen, brystkassen har tendens til at falde fremad/falde sammen, problemer med væv omkring lever og tolvfingertarm, oppustethed i tyndtarmen i højre side, problemer med lukkemuskel i overgang fra tyndtarm til tyktarm, bækken i højre side roteret fremad og spændt hoftebøjer, funktionelt problem med inderste menisk i højre knæ.

Teori

Du har døjet med fordøjelsesproblemer i flere år (ca. 6 år). Problemet med fordøjelsen kan i mit tilfælde skyldes tre faktorer:

1. For højt tryk i brystkassen pga. brystkassen og din holdning har tendens til at falde fremad/falde sammen. Dette medfører at de venøse system har svært ved at få transporteret iltfattigt blod op til højre ventrikel og videre til lungerne, især i forbindelse med når du er inaktiv og i længevarende siddestillende positioner. Dette fører til oppustethed i maveregionen og hæmmer fordøjelsen.
2. Problemer omkring leveren og tolvfingertarmen kan begrænse mange processer i forbindelse med fordøjelsen bl.a. med galden, blodsukkerregulering, protein – og fedtomsætning, vitamin -, mineral – og hormonregulering samt afgiftning af kroppen.
Galden bliver produceret i galdeblæren og i leveren og bliver transporteret via galdevejene til tolvfingertarmene. Galden har afgørende betydning for fordøjelsen og optagelsen af kostens fedtstoffer. Derfor er det vigtigt at disse områder fungerer og flyder godt.
3. Låsninger henholdsvis øverst i nakken, midt og lavt i brystryggen kan forstyrre funktion generelt af organer, men i dit tilfælde i fordøjelsessystemet.

Herefter går Ivar ind og vurderer hvorledes dette hænger sammen med min knæskade (står med kursivt, uredigeret).

Funktionelt meniskproblem

Dette kan skyldes fremadroteret bækken, hvilket giver ekstra træk igennem én af dine baglårsmuskler. Baglårsmuskel har tilhæftning på bagsiden af den inderste menisk og ekstra bagudrettet træk forringer meniskens bevægelighed, hvorfor menisken kan overbelastes.

Som man kan se på dette meget simplificerede billede, hæfter en af baglårsmusklerne, m. semimembranosus, på indersiden af knæet lige omkring menisken. Det betyder for mig, at hvis musklen har været unødvendigt hårdt spændt, har det mindsket min mobilitet i knæleddet. En mobilitet man især har brug for som løber, da baglårsmusklerne er ansvarlige for at bøje benet (egen fortolkning).

Som Ivar skriver, kan et problem med en stram baglårsmuskel påvirke menisken, som jeg jo har problemer med (se billede overfor). Det kan gøre, at der kommer et unødvendigt stort pres på den mediale menisk (medial meniscus). Menisken er de ”8-tals lignende” puder, der skal beskytte knoglerne imod at røre ved hinanden, når man bevæger knæleddet (egen fortolkning).

Bækkenet er roteret fremad pga. spændt hoftebøjer. På forsiden af hoftebøjeren ligger overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, og der er bindevæv der tilknytter disse to strukturer. Derved kan irritation i overgangen fra tyndtarm og tyktarm spænde hoftebøjeren op.

Det tolker jeg som, at de muskler der skal bruges for at bøje hoften, primært m. psoas major og m. illiacus (se billede nedenfor) har det samme problem som baglårsmusklerne; de er unødvendigt spændte (egen fortoklning).

Denne spænding i hoftebøjerne skyldes, som jeg forstår det, at jeg har problemer i min tarm. Problemerne i overgangen fra tyndtarmen til tyktarmen, oplever jeg som oppustethed. Dette stemmer overens med den konklusion Ivar nåede frem til, nemlig at overgangen var irriteret. Så for at opsummere dette, så gør tarmproblemerne musklerne omkring hoftebøjerne spændte, hoftebøjeren trækker mit bækken fremad og giver mig problemer med mine baglårsmuskler, som hæfter ved menisken, og derfor har jeg fået problemer med menisken (egen fortolkning).

Øvelser

Jeg har af Ivar fået nogle konkrete øvelser, som jeg skal lave 4 gange ugentligt. Jeg har eksempelvis fået nogle åndedrætsøvelser, nogle udstrækningsøvelser til hoften samt nogle udstrækningsøvelser til at få strukket brystkassen ud. Derudover har jeg skåret betydeligt ned på mælkeprodukter i min dagligdag, da dette kan have en indvirkning på mine fordøjelsesproblemer. Allerede efter første uge kunne jeg mærke at jeg havde det bedre i min mave, og har derfor fortsat med at følge Ivars råd om at indtage mindre laktose i min kost. Dette har været en stor omvæltning, da jeg elsker mælk og gerne drikker en halv til en hel liter om dagen 🙂

Allerede fremskidt

Efter to behandlinger hos Aarhus Osteopati fik jeg lov til at påbegynde min løbetræning igen, hvilket er store fremskridt allerede. Jeg blev faktisk anbefalet Aarhus Osteopati i starten af mit skadesforløb dvs. lige efter Berlin Marathon i september 2013 af Mads Seier, fra SEIERFITNESS i Aarhus, men da jeg allerede var tilknyttet en fysioterapeut på daværende tidspunkt blev det blot ved tanken. Efter jeg fik min operation tilbage i slutningen af juni og efter en måneds ferie i Sri Lanka i august besluttede jeg mig for at jeg havde brug for hjælp til at blive løbeklar igen, og der var ingen tvivl om jeg skulle have hjælp af Aarhus Osteopati 🙂

Det har været fantastisk at stifte bekendtskab Osteopati. Ivar fik sat ord på alle mine uopklarede spørgsmål, og pludselig gav det hele mening. Han har identificeret roden til min knæskade. Uden denne måde at anse en skade på, så ville skaden sandsynligvis bare opstå igen, i stedet for at man får “bekæmpet” årsagen til problemet.

Det blev en lang forklaring, men jeg håber at I fik et indblik i hvad behandlingsformen går ud på. Derudover var der sagt mange forespørgsler på min Instagramprofil om hvordan mine maveproblemer kan have forbindelse til min knæskade. Sidder I tilbage med nogle spørgsmål er I velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nedenfor, så skal jeg forsøge at svare Jer.

Ellers kan i læse mere om osteopati på www.aarhusosteopati.dk.

Hvad plejer du at tage når man dypper rovdyr i dine middagsretter?

Jeg bliver altså nødt til at poste den her, fordi den er PISSE sjov. Min veninde postede den på Facebook tidligere i dag, mens jeg sad med snuden i litteraturstudie på et forladt Uni og så kunne jeg altså lige lidt mere. Hold nu kæft det er sjovt. Mon noget lignede er oplevet i blogverdenen?  “Øh det var mig der lavede den kage først, så jeg vil altså have at du spørger mig først før du poster opskrifter og billeder af den.” Jeg brækker mig jo af grin 🙂 🙂 🙂 🙂

 

Set i bakspejlet

Dette indlæg har været længe undervejs, da jeg har været nødt til dykke dybt ned i min egen selvopfattelse og måske blotter mig mere end jeg egentlig har lyst til, men da jeg synes emnet er vigtigt at belyse, så kaster jeg mig ud i det alligevel. Hæng i!

Jeg har den sidste tid reflekteret over mit sundhedssyn og hvordan dette har ændret sig gennem især de sidste 4-5 år. En periode hvor træningen har været omdrejningspunktet i min hver dag, hvilket har betydet, at det ikke var et spørgsmål om jeg kunne nå at træne, men snarere et spørgsmål om at det var noget at jeg skulle nå. For 3-4 år siden fyldte træning og sund kost utrolig meget i min hver dag. Jeg brugte rigtig meget energi på at få min hver dag til at gå op, for træningen skulle i hvert fald klares, samtidig med der også var et utal af andre ting, som jeg også skulle nå. Jeg følte mig sundere end nogensinde, men var jeg egentlig sund og endnu vigtigere: var jeg oprigtigt glad?

Når jeg tænker tilbage havde jeg jo det godt, men kunne jeg have haft det bedre? Et spørgsmål der ikke er svært at svare på, for jeg har aldrig haft det bedre end jeg har det i dag. I dag har jeg fået et andet syn på hvad sundhed betyder for mig. Jeg bliver stadig glad af at træne og spise sundt og varieret, men jeg får en særlig indre glæde, når jeg er sammen med mennesker jeg holder af. Jeg var også social tidligere, men jeg var ikke altid tilstede, fordi jeg var stresset og min krop var træt. Den var konstant på overarbejde, for jeg gav den aldrig lov til at slappe af. Der kunne gå adskillige uger før jeg “tillod” mig at tage en hviledag. Jeg trådte sjældent ved siden af  den såkaldte “perfekte livsstil”. I dag får jeg passende mængder motion og min krop får tid, og ikke mindst lov, til at restituere. Jeg har lært at lytte til min krop, hvilket er sundhed i mine øjne. Sundhed er ikke “enten/eller”, det er “både/og” for mig. Når jeg tænker over det, var jeg nok hoppet med på fitnessbølgen, hvor fokusset er meget på hvordan vi ser ud. Vores krop er blevet vores “brand” og hvis vi har en ydre skønhed, så er vi vel perfekte og har styr på det hele?  Se bare på hvor populært det er blevet at stille op i fitnesskonkurrencer. Jeg har selv været der, hvor kroppens udseende var udgangspunktet for min træning i en periode. Senere er det gået op for mig, at det simpelthen ikke giver nogen mening for mig. Det er aldrig været det jeg ville. Jeg vil løbe. Det er løb, der giver mig glæde og overskud i en travl hver dag. Derfor har min træning de seneste år været meget målrettet på hvordan jeg kan optimere mit løb, hvor hele sidste år dog har været præget af en lang skadesperiode (knæskade) og hertilhørende genoptræningsforløb.

Var jeg blevet så sund at det faktisk ikke længere var sundt?

Et spørgsmål som Bitz & Frisk for en måneds tid siden debatterede i Madmagasinet på DR1 (se hele programmet HER!). I programmet fremhæver de nogle interessante og skræmmende tendenser, der præger vores (sundheds)samfund. Ifølge eksperter bliver sundhed usundt, når man får en usund og overdreven besættelse af at leve og spise sundt (også kaldet ortoreksi). I den forbindelse tog de et vigtigt aspekt op, som jeg ikke selv har tænkt på (måske fordi jeg ikke har børn endnu). Nemlig at forældres adfærd påvirker børnene syn på sundhed. Deres syn på sundhed forplanter sig i børnene, som ofte får et anstrengt forhold til mad i en tidlig alder, som i værste fald kan føre til en spiseforstyrrelse. Er de voksnes fokus på sund mad gået for vidt? For sundhed er jo som udgangspunkt godt. Vi har alle godt af at spise sundt og dyrke motion, men det kapper over, når mad og motion hele tiden bliver genstand for dårlig samvittighed! For mig handler sundhed om at give mere slip, om at fokusere på det gode liv, som efter min mening handler om langt mere end sundt mad og motion.

Sociale medier

I takt med at mit sundhedssyn har ændret sig, har jeg også været nødt til at adskille mig med diverse fitness-profiler på Instagram, da jeg ikke længere kan identificere mig med den livsstil, der ofte kendetegner disse profiler. Mit news feed var spængfyldt med bare maver, muskelbilleder og kedeligt, energiforladt mad. Jeg var ved at brække mig over hvordan man forsøgte at retfærdiggjorde hvis man spiste usundt, med sætninger som “Jeg må godt” og konceptet “cheatdays” – man snyder jo ikke nogen. Jeg forstår det simpelthen ikke, og det har jeg iøvrigt aldrig gjort! Samtidig bliver jeg bekymret for hvor godt disse piger har det psykisk, da man desværre nemt kan lade sig påvirke i en negativ retning på sociale medier som især Instagram, hvor det ofte er gransbilledet der præger vores news feed. Jeg synes det er vigtigt, at man stopper op og reflektere over sit eget brug af Instagram og hvordan man ønsker at påvirke sine følgere.

Vi har i min familie haft et nært familiemedlem med en spiseforstyrrelse i mange år, som var nær at koste vedkommende livet, hvilket naturligvis har påvirket mig og min familie utrolig meget. Det har også gjort mig bevidst om betydningen for at være et sundt forbillede for andre. Noget jeg også har været meget bevidst om på min Instagram-profil, hvor jeg efterhånden har en pæn slat følgere. Jeg har altid forsøgt at vise det “hele” billede, også i den periode jeg taler om indledningsvist i dette indlæg, da jeg aldrig har ønsket at pakke noget ind. Husk på, at vores adfærd har betydning for andre mennesker på medier som eksempelvis Instagram.

To sum up: Vi skal huske at nyde.. også det der ikke er sundt engang imellem 🙂 Også skal vi huske at passe på hinanden!

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/13011607/?claim=hkt3g5gerzw”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Åbningsevent i Energii, Aarhus

Er I klar Aarhus? Energii har netop åbnet et center i Aarhus og i forbindelse med deres åbning var jeg så heldig, at få lov til at prøve træningskoncepterne: Reformer træning og Heat It Up – ERX (mere om det), sammen med en række søde blogger-piger.

Reformer træning med en folk seje blogger-piger

Vi blev klædt lækkert på af Kari Traa som havde sponsoreret toppe i dagens anledning. Der var et hold i gang med Reformer træning mens vi ventede på det skulle blive vores tur, så vi fik et lille smugkig på hvad der ventede os. ”Ja, ja, det er jo bare en maskine der kan bevæge sig frem og tilbage, de skubber til en boks og rykker lidt rundt på nogle farvede fjedre – hvor hårdt kan det lige være?” Det fik vi bogstavelig talt lov til at føle på egen krop 10 minutter senere, selv opvarmningen gav os en forsmag på hvad der ventede os.

Men lad os lige få sat på plads, hvad Reformer træning egentlig er. Energii skriver følgende på deres hjemmeside om Reformer træning:

”Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Modstanden opstår igennem en kombination af din egen kropsvægt og Reformerens fjedre” (Kilde: Energii)

 

Også Energii i Aarhus stiller med et skarpt felt når det kommer til instruktører. De er engagerede og klar til at presse dig til det yderste. Vores instruktør Anders gav den så meget POWER, at du kæmpede videre selvom kroppede syrerede, som den aldrig har gjort før. Samtidig vil du jo også gerne ”vinde” over din sidekammerat, så man kæmper til det sidste 🙂 Det gode ved Reformer træning er, at du let kan variere modstanden med de farvede fjedre, så ALLE kan være med.

Efter 40 min. Reformer træning kunne vi da mærke at vi var i live ( 🙂 ), men der ventede os endnu en anderledes træningsoplevelse i HEAT IT UP – et 37 graders opvarmet lokale. Forestil jeg når I tager på ferie, træder ud af flyet og får en dør i hovedet af varme, sådan har man det når man træder ind i lokalet. Men du er skisme ikke kommet for at dase den af, du er kommet for at træne og give den MAX GAS! ”HOLY MOLY”, når jeg at tænke. I loftet er der monteret en masse ERX, som er nogle stropper, der er udgangspunktet for træningen. Med ERX anvender du din egen kropsvægt og bliver udfordret gennem balancen og ved at justere de to stropper.

Energii om ERX:

”Træningen tager udgangspunkt i øvelser, som inddrager din balance, styrke, mobilitet, smidighed, udholdenhed og ikke mindst din corestyrke, som helt sikkert vil blive sat på en prøve i de 60 minutter træningen varer” (Kilde: Energii)

Der går ikke længe før jeg drypper af sved (tror ikke engang vi er gået i gang med  selve træningen). Lasse, vores instruktør får lagt en hård tone, som jeg er helt pjattet med: “Jeg skal dælme vise ham at jeg ikke er en pivskid”. Ham her vil du altså ikke skuffe, så kroppen sitre i flere øvelser (også ved sidekammeraten), og du bliver presset derud hvor du nærmest for stjerner for øjnene. Jeg følte virkelig jeg var i kontakt med mit indre, for at få styr på vejrtræningen i det varme lokale samtidig med at jeg var udfordret på balance og styrke. Derfor følte jeg også, at der var noget mindfulness indover denne træningsform, hvilket tiltrækker mig meget.

Sådan ser man ud efter en omgang Reformer træning

Er du ikke bange for at give den en skalle og få sved på panden, så synes jeg du skal prøve en træning i Energii. Det er et unik center, med en fantastisk holdånd. Du føler dig virkelig velkommen og får lyst til at komme igen. Jeg glæder mig allerede til næste træning i Energii 🙂

Tak for invitation, Kari Traa og Energii Aarhus.
En særlig tak til Ida Svendsen, som har arrangeret dette event.

TAGS: #EnergiiPoweredByKariTraa #Energii #EnergiiAarhus #KariTraa

Kan det være en sejr at tage på?

Problemer med at tage på

Jeg har i godt års tid kæmpet med at tage lidt ekstra kilo på og dermed også øge min fedt%, da det har været en nødvendighed. Jeg har ikke været særlig åben omkring mine problemer med at tage på. Jeg tror det skyldes, at jeg ikke har følt, at der har været “plads” til at man også kan have brug for at tage på i hele det her sundhedsræs, der er i dag. De fleste vil typisk tabe sig, og man hører og læser jo nærmest ikke om andet end slankekure i tv og på de sociale medier. Nogle gange har jeg tænkt, at der var en risiko for at jeg ville provokere folk, der gerne vil tabe sig og derfor har jeg nok valgt at holde det for mig selv.

Jeg fik målt min fedt% umiddelbart før jeg løb Berlin Marathon i 2013 og på det tidspunkt var den for lav. På daværende tidspunkt fik jeg følgende kosttilskud (protein, maltodextrin og kreatin) for at få det nødvendige ift. mit høje aktivitetsniveau. Samtlige kosttilskud har jeg desuden indtaget dagligt lige siden. Derudover spiser jeg 3 store måltider samt 3-4 mellemmåltider dagligt med fokus på at få den rette mængde protein, fedtstof og kulhydrat. Samtidig har jeg været meget mere “afslappet” overfor mit indtag af usunde sager som f.eks. slik og kager. Til tider har jeg faktisk følt mig fuldstændig ligeglad, for der skete alligevel ikke en skid med den dumme vægt (!!!).

For et par måneder siden skulle min kæreste måle min fedt% igen og jeg var selvfølgelig rigtig spændt på resultatet, for jeg følte virkelig jeg havde gjort alt rigtigt og kæmpet så meget for at tage på. Min kæreste kigger alvorligt op på mig, da han nævner min fedt%. Den er gået ned siden jeg blev målt før mit Marathon. Jeg udbryder frustreret “Hvordan kan det være muligt?”. Jeg har jo ikke løbet i hele perioden pga. min knæskade. Jeg havde virkelig svært ved at holde tårerne tilbage, for jeg syntes det føltes urimeligt nu når jeg havde kæmpet så langtid for det og alligevel var den gået ned. Jeg har ofte følt mig decideret dårlig, fordi jeg har tvunget mig til at spise mere end til at jeg er mæt. I perioder har det derfor også påvirket mit humør, fordi det har fyldt meget i min hverdag.

“Hun spiser også altid…”

Min familie og venner kommenterer altid hvor meget jeg spiser, når jeg er sammen med dem, hvilket jeg egentlig har det fint med, for sådan er det jo! Da min lillebror fejrede 18 års fødselsdag for et par måneder side manglede der selvfølgelig ingenting og jeg spiste bogstavligtalt fra festen startede til vi ryddede op efter gæsterne sent på aftenen. Min bedste, faster og onkel nævnte flere gange “Ja, NU spiser hun igen”, “Det er utroligt hun ikke er større”, “…Men det har hun jo altid gjort”. Også grinte vi lidt over det, for ja, sådan har det jo egentlig altid været.

Juhuu

Jeg har dog ikke “dyrket” at veje mig 1- eller 2 gange ugentligt. Det har jeg aldrig gjort for jeg synes det er vigtigst hvad man ser i spejlet og er glad for det. Imorges hoppede jeg dog på vægten og jeg har endelig taget på. Jeg har dog ikke et overblik over min vægt fordi jeg ikke vejer mig, men jeg kan dog huske hvad jeg vejede i forbindelse med fedt%-målingen for et par måneder siden, og jeg er altså blevet 2 kg. tungere. Juhuu 🙂 Det var faktisk en sejr. Vi har alle vores små kampe!

Er der andre der har oplevet de samme problemer?

De små fremskridt tæller. En lille “løbesucces”

Så kom dagen (endelig)

Igår kl.14.30 havde jeg tid hos min fysioterapeut, Jacob Iversen, og jeg må indrømme, at jeg denne gang havde sat forventninger (helt) op til at han ville sætte mig igang med at løbe. Jeg synes dog der gik rigtig langtid før at han sagde sætningen “Vi er nået dertil, hvor du skal prøve at løbe Carina”. Er sikker på der var en mening med at han trak den så langtid, for jeg husker ikke meget af hvad han sagde herfra (godt jeg havde Bjørn med 🙂 ). Inden jeg går derfra siger jeg til Jacob ”Det er den fedeste gang jeg går heroppe fra”.
Jeg kunne nærmest ikke komme hurtig nok hjem, for jeg skulle hjem og løbe de 5 X 2 minutter jeg havde fået lov til af Jacob.

Armene i vejret

De næste to uger har Jacob lavet et program til mig, hvor jeg skal løbe den dag, hvor jeg også træner bentøjet (lige pludselig bliver “ben-dagen” altså meget sjovere). Det vil sige, at jeg tre gange ugentlig skal træne ben og løbe enten før eller efter.
Igår var første gang at jeg løb i over fire måneder… og hvilken følelse. Aldrig har tiden på cross-traineren været så ulidelig lang. Jeg blev ved med at kigge på det skide (!) ur, og jeg følte aldrig jeg ville blive færdig. Jeg havde kun én ting i hovedet “Jeg skal løbe og jeg skal løbe NU!”. Udstyret fejlede (selvfølgelig) heller ingenting. Man skulle næsten tro jeg var på vej ud på et marathon og min ”sejresdans” på løbebåndet mindede da også om den jeg lavede da jeg kom i mål i Berlin 🙂 Ikke noget at sige til at hende ved siden af mig kiggede lidt, men jeg var simpelthen bare SÅ glad lige i øjeblikket.
Jeg starter med de første 2 minutter, som går uden problemer. “Pyha” tænker jeg. Ved de næste to minutter mærker jeg “noget”, men dog ikke en såkaldt “bekymrende smerte” mere en “ømhed”. Ved 3 runde gør det ondt og jeg sætter farten ned (aftalt at nedsætte belastningen ved ”bekymrende smerte”). Jeg når at tænkte ”Det går hvis kun én vej det her, og det er den forkerte”, men de sidste 2×2 minutter løber jeg helt smertefrit. Juhuu! Bjørn er ved siden af mig hele vejen og han siger til mig ”Husk nu at nyd det Carina”, men det har jeg slet ikke brug for at få at vide. Jeg smiler over hele femøreren, faktisk begynder jeg at grine (og er ved at falde af båndet af grin), og er tilsidst på nippen til at begynde at græde, simpelthen af ren glæde og lettelse. ”Nu må jeg lige tage mig sammen”, siger jeg til mig selv! Det vidner om hvilken forløsning det er for mig, at være nået hertil i min genoptræning. Det har krævet ufattelig meget selvdisciplin at sætte mig selv op til at bentræning hver anden dag, som ovenikøbet skal startes med 25-30 minutter på cross-traineren (også kaldt “helvedsmaskinen” af mig!!!).
At al min træning og viljestyrke har båret frugt, gør alle de mange og hårde timer det HELE værd. Jeg skal tilbage i de løbesko igen, og der skal fart i dem igen! 🙂

Sko: Saucony, tights: 2XU, top: Fusion

Tålmodighed

Fordi det gik godt i går, så går det måske ikke godt i morgen, men de små fremskridt betyder rigtig meget mentalt for mig, når man har været i gang med et genoptræningsforløb i over så langtid efterhånden. Derfor er det meget spændende hvordan de to næste uger med løb udvikler sig, da det har afgørende betydning for mit videre forløb. Løbemængden er meget lille, men denne vil gradvist øges. Jeg følger Jacobs anvisninger nøje. Nu er jeg endelig nået hertil og der er INGEN grund til at gøre noget forhastet på dette tidspunkt i forløbet.
Jeg er meget spændt på de næste to uger med løb og krydser fingre for det bedste!

Tak allesammen

Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle Jer, der skrev til mig i går (Jeg var jo ikke bleg for at fortælle, og sende snaps om min lille ”løbesucces”). Imorges fik jeg en sms fra min kammerat, hvor han skrev ”Hurraaa, du løb!! Fantastisk nyhed at starte dagen på” og en veninde skrev ”Hvor er jeg glad på dine vegne”. 

Det varmer rigtig meget, at I bakker mig op. Tak! 🙂 🙂 🙂

Ikke bare træning

Nye venskaber

Min aktive livsstil har gennem årene givet mig nogle fantastiske venskaber. Det er ikke kun træning for mig, det handler også om at have det sjovt med nogle mennesker, som jeg holder rigtig meget af og som alle er med til at gøre træningen til en livsstil for mig.
Jeg synes det er rart at have nogle mennesker omkring mig, der forstår min indstilling til at træne hårdt, fravælge alkohol når der er behov for det og generelt bare være 100% målrettet og committed til et bestemt mål. Det betyder meget for mig, at jeg kan få lov til at være den jeg er, uden at jeg skal nærmest skal undskylde eller endda forsvare min aktive livsstil. Jeg synes dog det er vigtigt, at pointere at vi alle er forskellige og hver især  har valgt vores måde at leve livet på. ”Heldigvis” kan man næsten fristes til at sige!
Jeg accepterer jo også de personer i mit liv, som ikke har en aktiv livsstil og prioriterer andre ting i deres liv. Jeg forventer ikke folk forstår mit valg, men jeg forventer folk accepterer det!

Når jeg træner med mine venner,  hvad enten det er løb eller en fed workout i fitnesscentret, giver det mig så meget livsglæde, som jeg kan bruge i min hverdag og som er med til at gøre mig til en positiv og glad pige at være sammen med. Der er flere der har kommenteret vores træning og kommer hen og siger ”Hvor ser det bare sjovt ud”, og handler livet ikke om at have det sjovt og være lykkelig?

Samme interesser

Jeg har via de sociale medier (primært via min blog og Instagram) fået nye venskaber fordi vi netop deler nogle af de samme interesser og passioner til en bestemt sportsgren eller endda en livsstil. Samtidig har jeg været til forskellige events, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden og lære hinanden at kende ”in real life” 🙂
Jeg er rigtig glad for jeg har mødt disse piger, da det er fedt at vi kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden, og ganske enkelt bare have det sjovt sammen.
For eksempel løb Camilla (Fitnrun) og jeg begge vores første marathon sidste år og kunne i den forbindelse hjælpe hinanden med bl.a. kost, træningsprogram samt op- og nedture. I dag er vi rigtig gode veninder og har faktisk planlagt at løbe Berlin Marathon sammen til september, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

I torsdags tog jeg til Aarhus efter jeg var færdig med et møde i Randers om eftermiddagen. Om aftenen hyggede jeg med en af mine bedste veninder med god mad på Cafe Stiften efterfulgt af en masse bland-selv slik 🙂 Fredag morgen startede med en træningsaftale med Peter Vadskær i SeierFitness og sluttede faktisk også med lidt lækker mad. Peter er et nyt bekendtskab. Udover vi har det skide sjovt med træningen har vi også nogle gode samtaler om alt mellem himmel og jord.

Nu fik jeg nævnt et par stykker ved navn. Til Jer andre, så ved I selv hvem i er…

“Friends are the people in your life that make you laugh louder, smile brighter and live better”

When it goes wrong!

Det er ikke altid det går efter planen 🙂

På klippet: Louise og Bjørn

2. Konsultation ved Movementlab

I fredags havde jeg min anden konsultation hos Jacob Iversen, Movementlab. Jeg var lidt usikker på hvad konsultationen helt præcist ville bestå af, så jeg havde taget mit træningstøj på (just in case). Det viste sig dog ikke at være en ”undersøgende konsultation”, men vi talte i stedet om hvordan det er gået med genoptræningsprogrammet, som jeg har nu har været i gang med i +tre uger. Jeg fortalte, at jeg havde haft en uge, hvor jeg, som jeg forklarede til Jacob ”havde haft bekymrende ondt”. I løbet af den uge tog jeg de forbehold, som vi havde aftalt under første konsultation. Jeg satte mængde og intensitet ned. Pudsigt nok følte jeg smerten fortog sig når jeg trænede og vi snakkede videre om hvorfor det egentlig forholder sig sådan. Jeg fortalte også, at jeg synes det er hårdt med hård bentræning hver anden dag, hvor denne træning endda starter med et program på cross-maskinen af omkring 30 minutters varighed. Han skulle dog ikke have opfattelsen af at jeg ”pyldrede” og fortalte i den forlængelse, at jeg selvfølgelig ikke havde ”skippet” en eneste træning i løbet af de sidste tre uger. Som jeg sagde ”Med målet for øje kan jeg gøre det her”…

Jacob var også interesseret i at høre hvordan det går med de forskellige øvelser i mit program. Han kunne tydeligt huske min ”begejstring” for cross-maskinen og jeg skjulte heller ikke denne gang, at jeg virkelig ikke synes det er specielt ophidsende, at stå på den i en halv time inden den tunge træning af benene. Specielt de første 5 min., hvor jeg skal varme op samt de sidste 5 min., hvor jeg skal køle ned, finder jeg yderst kedelige. Det der er imellem er hårdt, hvilket motiverer mig på en helt anden måde. Jeg kunne ikke slå en byttehandel af med ham for de første 5 min., hvor jeg varmer op, men de sidste 5 min., hvor jeg køler ned, måtte jeg gerne tage efter min bentræning i stedet. Selvom ”regnskabet” stadig giver det samme, så synes jeg alligevel det lød bedre.

Lige pludselig begynder Jacob at sætte mig ind i ”basal træningslære” og ”1-100 trin stigen”. Jacob har en fantastisk evne til at forklare tingene så man faktisk forstår hvad han siger, selvom nogle af de fysiologiske aspekter kan være forholdsvise kompliceret. Jeg bliver klar over, at jeg er over halvvejs på den stige, som han lige har forklaret mig om. Han har forklaret om de foregående stadier på stigen og jeg opdager, at jeg faktisk er kommet et godt stykke siden jeg startede med genoptræningsprogrammet. Efter Jacobs overbevisning er der noget, der tyder på at vi gør det rigtige ift. min genoptræning (excentrisk tung, langsom bentræning og mange gentagelser). Jeg havde dog sat næsen op efter at der skulle sættes løb på programmet denne gang, da vi jo havde snakket om dette forrige gang. Jacob mente dog, at jeg skal fortsætte med genoptræningen (uden løb) indtil næste konsultation d. 10. Januar 2014.

Vi snakker lidt om hvad vi kan gøre, HVIS genoptræningen ikke er det rigtige, hvilket Jacob dog er meget overbevist om at den er. Jeg synes alligevel det er rart at han tager emnet op, så jeg ved at der faktisk er andre alternativer, hvis ikke genoptræningen virker efter hensigten. Han foreslår bl.a. en scanning af knæet, som er til at forstå, men han nævner også en behandling, som jeg ikke kender og som kræver en del mere forklaring. High Volume Injection Therapy (HVI). HVI er en forholdsvis ny behandlingform til seneskader. Ved behandlingen sprøjtes der en stor volumen af væske ind. Så vidt jeg forstod, var det en saltvandsopløsning, med en lille smule binyrebarkhormon. Selvom behandlingsformen er relativt ny, er der stor evidens for, at den virker.

Til sidst sidder jeg tilbage med et betydningsfuldt spørgsmål (for mig i hvert fald), nemlig om jeg kan løbe VM i Halvmarathon i København d. 29. Marts 2014, hvor jeg har billet til. Inderst inde ved jeg nok godt at det ikke er realistisk, når jeg først bliver sat i gang med at løbe medio januar og derefter kommer der et langt forløb, hvor jeg f.eks. skal starte med at løbe i meget moderat tempo 3-5km. tre gange/ugentligt. Så der er lang vej til topformen, som jo gerne skulle peake d. 29. marts. Jeg spørger dog alligevel. Jacob siger, at jeg ikke kan nå at blive klar til marts, men også at det er min egen beslutning og spørger mig samtidig om jeg vil løbe den risiko, at skulle igennem det jeg lige har været igennem igen – og måske mere til? Altså endnu et langt genoptræningsforløb. Det kan jeg klart svare ”NEJ” til. Det har jeg virkelig ikke lyst til og accepterer fuldstændig at jeg må vente til jeg er 100% klar igen.

Jeg går igen oppe fra Jacob, Movementlab, med oprejst pande og en form for vished om, at jeg når det mål vi sammen har sat – lige præcis hvordan er ikke 100% sikkert, men sikker er jeg på at komme derhen.  Jeg er kommet i yderst kompetente hænder…

Har du lyst til at læse mere om min første konsultation – se HER!