“Get away” til Aarhus med min kæreste

Min kæreste er igang med at skrive hans Bachelor i Idræt og i sidste og i starten af denne uge kører ham og hans studiegruppe forsøg. Derfor har han haft nogle rigtig lange dage fra 08.00-22.00, så der har naturligvis ikke været meget tid til at se hinanden. Jeg har til gengæld forsøgt at “forsøde” hans lange dage med hjemmelavet pizza, tærte og små “hapsere”.

VM i Halvmarathon-weekend

Det var også i weekenden (lørdag d.29 marts), at der skulle løbes VM i Halvmarathon i København, som både Bjørn og jeg skulle have deltaget i. Jeg indså for over 3 måneder siden, at det slet ikke kunne komme på tale for mit vedkommende. I fredags løb jeg min længste tur på 25 min. også er der altså langt vej til et halvmarathon 🙂 Det skulle sidenhen også vise sig, at Bjørn skulle rammes af  skinnebensbetændelse, så heller ikke noget løb til ham. Ja, vi er godt nok et umage par! Forhåbentlig kommer vi stærkt tilbage 🙂 Vi havde faktisk talt om at tage til København for at heppe og opleve den her kæmpe løbefest. Jeg måtte dog erkende, at jeg ikke rigtig kunne overskue, at skulle have løb “lige i face”, for der er jo ikke nogen tvivl om hvor jeg helst ville være – nemlig med løbeskoene på i rigtig gazelle stil. Dermed ikke ment at jeg ikke kan onde andre at løbe, men lige nu har jeg bare svært ved at acceptere, at jeg ikke selv kan løbe på det plan jeg gerne vil.

I stedet besluttede vi os for at tage en tur til Aarhus, for at nyde hinanden, byen, vejret, være sammen med venner, træne og ikke mindst spise god mad.

Fredag: 

Fredag tog jeg selv til Aarhus ved middagstid for at træne med Katrina Sommer og Peter Vadskær i SeierFitness. Katrina er igang med at blive personlig træner, så hun skulle forsøge sig med mig. Jeg var hendes første “kunde” og jeg synes virkelig hun klarede det super godt. Hun var nærværende, motiverende og dygtig til at korrigere min teknik. Det er i hvert fald ikke sidste gang hun får lov til at træne mig 😉 Jeg elsker at blive presset helt derud, hvor det gør ondt og det blev jeg virkelig under Katrinas træning.
Bagefter fejrede vi SeierFitness 2 års fødselsdag, som var intet mindre end en succes. Mads Seier og resten af crewet havde virkeligt stablet en ordentlig fest på benene med en masse græsk mad (Katrina og jeg fik i hvert fald vores proteiner gennem 2 portioner virkelig lækker kylling). Der var også DJ, fællessang og ikke mindst lækker brownie og kaffe.
Bjørn havde også en lang dag med forsøg fredag, så han kom først til Aarhus sent. Jeg havde derfor planlagt en hygge aften med min skønne veninde Anne. Vi lavede rispapirruller med kylling, grøntsager, soya og chilisovs (Så jeg fik lige 2xaftensmad af to portioner igår – ikke så meget pis med det :D). Det smagte virkelig godt, så det er ikke sidste gang jeg laver det. Og så er det endda vanvittig let at lave. Aftensmaden startede dog ikke helt “normal”, for lige som vi har sat os modtager Anne en besked fra hendes tvillingesøster, at hun har født en pige og Anne er blevet moster. What?? Jeg faldt Anne om halsen og ønskede hende tillykke. Der var vist ikke rigtig nogen af os der fattede det, så aftenen gik med baby-snak, sms’er og opkald fra Annes veninder og familie. Bjørn joinede os sent på aftenen, hvor Anne og jeg allerede var godt igang med bland-selv slikken, kage (yes, skulle også have 2xkage igår 🙂 ) og X-Factor.

Seierfitness

Seierfitness2

 

Lørdag:

Dagen startede med shopping. Jeg fik bl.a. lokket Bjørn med til Moss Copenhagen lagerudsalg. Jeg ved han E L S K E R det! 😀 Om ikke andet fungerede han som et glimerende “tøj-stativ”, mens jeg prøvede at finde noget jeg kunne bruge. Det blev til et par sandaler, en strik og en rygsæk. Vi var også i Sinnerup, hvor jeg skulle have min fødselsdagsgave med hjem fra min mor: et sofabord.

Opdateret for nylig
Kl.15.00 havde vi aftalt en træning med Peter i Seierfitness. Der blev kørt knald hårdt på og jeg kunne godt mærke, at der ikke var meget energi at komme efter, men det var som altid skide sjovt og udfordrende. Det var første gang Bjørn prøvede kræfter med TRX, så han blev også udfordret. Til aften købte vi mad fra Cafe GLAD og hyggede os sammen med en af Bjørns bedste veninder.

Seierfitness1

Søndag: 

MY BIRTHDAY.
Jeg åbnede første gang øjenlågene ved 06-tiden (dvs. alt for tidligt at stå op på sin fødselsdag OG på en søndag), men jeg fik lige en lille fødselsdagsang af min søde kæreste. Vi sov et par timer mere og derefter tog vi os en ganske almindelig morgenmad (havregryn, müsli og blåbær), for jeg vidste godt hvad der ventede mig lige rundt om hjørnet. Nemlig kage(r) fra Langenæs bageren. Der var vel 15 i kø foran os, da vi tog vores nummer, men det gjorde bestemt ingenting for ventetiden udnyttede vi ganske fornuftigt med at bestemme hvad der skulle handles ind 😀 Herefter tog vi ud i dyreparken for at fodre små bambier (og lige gå et par meter ovenpå dagens første sukker-chok). Nu kunne vi vende snuden mod Nordjylland igen, men på vej ud af byen kørte vi jo forbi Marc By Marc Jacobs lagerudsalg og Bjørn var jo også  i “træning” fra lørdagens MOSS lagerudsalg, så vi tog lige et stop der. Bjørn fandt en Stella McCartney kjole, som han syntes jeg skulle prøve og der skulle bestemt ikke meget overtalelse til. Jeg får kjolen på og alle kvinder kender følelsen. Lige præcis “DEN” følelse jeg tænker på, hvor man forelsker sig i den her genstand. Det skete for mig. Jeg spørger Bjørn hvad den koster “2000 kr. og så er der 70% på”. Jeg tænker “Nå, det er jo ikke så slemt” og når på et par minutter at blive lige LIDT mere forelsket i kjolen. Flere af pigerne der arbejder til lagerudsalget kommer hen og beundrer kjolen. Også kender i også det her? Man forelsker sig liiiige lidt mere 🙂 Indirekte begynder de at nævne prisen. Jeg spørger igen hvad den koster og det skal vise sig at være 12.000 kr. og ikke 2.000 kr. Bjørn havde sørme lige overset et 1-tal. Nå jamen “bye-bye” skønne kjole. Jeg kommer bare igen, når jeg engang skal giftes 😀
Ved Støvring holder vi ind på “Funda”, hvor min “reserve”-mor og hendes mand bor (og deres to søde hunde). Vibeke har lavet fødselsdagsboller og lagkage (choko-banan). Jeg er ved at ramme dagens andet sukker-chok 🙂 Vi hygger et par timer ude på landet inden min mor henter os, og vi tager hjem til Bjørn og jeg. Hjemme venter flere gaver fra min søster, mormor, mor og ikke mindst fra Bjørn 😀 Dagens slutter med et besøg på Bone’s. Man er vel gammel Bone’s pige (jeg har arbejdet på Bone’s i Aarhus, da jeg boede der).

Jeg fik bl.a. en FOAM ROLLERKortkartellet af Aarhus, Bird af Kristian Vedel og en Pandekagepande (til fire små pandekager) i fødselsdagsgave.

Sikke en dejlig weekend. Jeg håber også I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr 😀

Leave a comment