Update på “bentøjet”

Fysioterapeut

I mandags var jeg oppe hos min kære fysioterapeut, Jacob. Jeg var et stort smil da jeg trådte ind af døren og Jacob kunne ikke lade være med at grine lidt af mig 🙂 De sidste uger, med løb på programmet igen er gået over al forventning. Jeg har min “dagbog” med op til Jacob og han bruger nogle minutter på at danne sig et hurtigt overblik, mens jeg forklarer hvordan jeg synes det er gået de sidste par uger. Han opsummerer med ordene “Hvad jeg kan høre dig sige, og hvad jeg læser her, så er det faktisk blevet bedre i løbet af de sidste to uger. Din bedste tur er jo den sidste og den længste”. Det lyder rigtigt. Jeg tænker lidt over det hele og siger “Det er lidt skægt, at det er blevet bedre i løbet af de sidste uger, hvor løb er kommet på programmet igen og jeg naturligvis også har fået en større belastning”. Jeg forklarer også, at jeg finder det betydeligt hårdere at komme igennem min bentræning efter jeg er begyndt at løbe igen. Jacob viser grafisk hvor stor en kraft jeg lander med når jeg løber. Jeg lander med en kraft på mellem 130-160kg., hvilket er meget normalt for en på min størrelse. Det forklarer altså hvorfor jeg finder bentræningen hårdere end normalt, da jeg faktisk får en hård træning gennem løb, som jeg ikke har været vant til i snart 5 måneder. På dag 3 i min “dagbog” har jeg f.eks. skrevet “Godmorgen. Lårbasserne kan mærkes” 🙂 Jeg får normalt ikke muskelømhed ved min bentræning, så det var altså en ny oplevelse. Jeg vil dog 1000 gange hellere have en god løbeøkonomi end jeg ville kunne løfte tungt, som Jacob siger, så er løb mit primære mål, og han har fuldstændig ret. Det er netop det her jeg har kæmpet for i så (forfærdelig) langtid, og  netop de mange timer med bentræning har jo været med til at gøre mig stærk til at løbe igen.

Bentræning: 1 gang/ugentligt 

Begejstringen vil ingen ende tage, da Jacob siger, at jeg kan “nøjes” med at træne bentøjet 1 gang/ugentligt i stedet for hver anden dag, som jeg har gjort hidtil. Midt i min genoptræningsforløb troede jeg faktisk et kort øjeblik, at denne dag aldrig ville komme 🙂 Jeg har virkelig kæmpet som en gal for at komme igennem mine tre ugentlige bentræninger påbegyndt med 25-30 min. på cross-traineren. Jeg har til tider tænkt på at kaste håndklædet i ringen, for selvom jeg blev stærkere i benene, så løb jeg jo ikke endnu og hvornår ville det blive aktuelt? Men jeg blev ved fordi jeg stolede på Jacob og fordi det ganske enkelt ikke var et spørgsmål om jeg skulle eller ej. Med målet for øjet, så kan man klare mange ting.

Carina, lyt til din krop!

Jacob laver et løbeprogram for de næste tre uger, hvor mængden gradvist bliver skruet op. Jeg forklarer ham, at jeg har svært ved at løbe så langsomt (!), som jeg føler at jeg gør (8-10 km/t). Jeg synes det føles tungt og “unormalt”. Jeg får lov til at løbe 10-12 km/t fremover under den betingelse, at jeg stadig kan føre en normal samtale mens jeg løber. Jeg må på ingen måde føle, at jeg løber for at blive presset og for at få sved på panden. Godt så! Det lyder som et fint kompromis. Han understreger desuden vigtigheden i at jeg lytter til min krop og ikke tøver med at kontakte ham, hvis jeg har ondt, spørgsmål mv. Han siger  “Du må ikke stå alene med det her, Carina!”.  Som han siger, så har jeg været igennem et langt genoptræningsforløb, hvorfor det er vigtigt, at de næste tre uger forløber på bedst tænkelig måde. Som jeg var inde på ovenfor, så er det en stor belastning for min krop at løbe igen, så det er utrolig vigtigt, at jeg tager signalerne alvorligt. Derfor har jeg fået strenge ordrer på at overholde min ugentlige hviledag samt give mine ben helt ro dagen efter et løbepas. På de dage skal jeg træne overkrop, heriblandt øvelser til at styrke min mobilitet i hoften, samt mine indre, skrå mavemuskler (M. obliquus internus abdominis). Disse øvelser laves med henblik på at forbedre min holdning og dermed også min løbeøkonomi. Jacob var desuden interesseret i hvad jeg kunne lave af konditionstræning udover løb og vi kunne ikke komme udenom min “elsket” cross-trainer. Han foreslog også svømning, hvis det ikke det var fordi jeg skulle anstrenge mig som en gal fordi jeg er piv-elendig til det. Haha 🙂 Vi snakkede også lidt om cykling, hvor jeg dog skal være opmærksom på indstillingen af cyklen pga. mit knæbøj samt antal omdrejninger i minuttet. Jacob bemærker selvfølgelig min skuffelse, da han foreslår mere intervaltræning på cross-maskinen og siger efterfølgende, at det selvfølgelig er op til mig selv. Jeg hiver mig selv i nakken og siger “Hvis du siger jeg skal, så gør jeg det. Så længe det forbedrer mine løbemuligheder, så vil jeg gøre alt…!”

“Running makes me happy” 

 

Test af knæbind

Jeg har de sidste to uger været igang med løb igen efter alt for mange måneder uden pga. en knæskade. Læs mere om skaden lige her: Indlæg om knæskade.

Jeg blev for en god måneds tid siden spurgt, om jeg ville teste et knæbind (knæstrop) fra mærket Rehband, som kan købes på nordicfitness.dk. Jeg var ikke længe om sige “ja” til at teste knæbindet. Den første dag jeg fik lov til at løbe igen var jeg dog så glad og ivrig efter at komme afsted igen, at jeg faktisk glemte alt om knæstroppen.. Ups 🙂 Efterfølgende har knæbindet været brugt på mine ture hver gang, hvilket jeg også har fået flere henvendelser omkring. Derfor vil jeg skrive lidt om knæstroppen, herunder funktion, påføring og mine egne erfaringer med knæbindet.

Knæstroppen er designet med en aflastede pelot (pude) til at aflaste knæskallen og dermed lindre smerter under knæskallen. Derfor var jeg meget spændt på at teste knæbindet, da min skade netop er koncentreret omkring knæskallen (betændt slimsæk bag knæskallen). Knæbindet ligger et mildt og ensartet pres og har virket stabiliserende for mig under løb. Det er nemt at placeres og gøres ved at:

• Placere puden lige under knæskallen
• Spænde stroppen indtil man mærker et tryk (Obs: det skal selvfølgelig stadig føles behageligt).

Placeringen er illustreret på billederne nedenfor.

 

Specielt den stabiliserende effekt har virket rigtig godt for mig. Ikke kun fysisk men også mentalt. Det er en rar fornemmelse, at knæet er stabilt, når man har haft en skade i så langtid som jeg har. Det giver en ekstra tryghed, som følelses behageligt i et genoptræningsforløb.

Jeg kan dog ikke give en vurdering af, om knæbindet har været årsagen til min lille ”løbesucces”, da der selvfølgelig ligger et hårdt genoptræningsforløb bag, som netop har gjort mig stærkt til at løbe igen. Når det er sagt, så har knæbindet uden tvivl virket støttende og muligvis været med til at lindre de smerter, der kan være forårsaget af løb. Jeg vil helt sikkert forsætte med at bruge knæbindet fremover.

En tak til Tina Halvorsen fra Compell.

 

De små fremskridt tæller. En lille “løbesucces”

Så kom dagen (endelig)

Igår kl.14.30 havde jeg tid hos min fysioterapeut, Jacob Iversen, og jeg må indrømme, at jeg denne gang havde sat forventninger (helt) op til at han ville sætte mig igang med at løbe. Jeg synes dog der gik rigtig langtid før at han sagde sætningen “Vi er nået dertil, hvor du skal prøve at løbe Carina”. Er sikker på der var en mening med at han trak den så langtid, for jeg husker ikke meget af hvad han sagde herfra (godt jeg havde Bjørn med 🙂 ). Inden jeg går derfra siger jeg til Jacob ”Det er den fedeste gang jeg går heroppe fra”.
Jeg kunne nærmest ikke komme hurtig nok hjem, for jeg skulle hjem og løbe de 5 X 2 minutter jeg havde fået lov til af Jacob.

Armene i vejret

De næste to uger har Jacob lavet et program til mig, hvor jeg skal løbe den dag, hvor jeg også træner bentøjet (lige pludselig bliver “ben-dagen” altså meget sjovere). Det vil sige, at jeg tre gange ugentlig skal træne ben og løbe enten før eller efter.
Igår var første gang at jeg løb i over fire måneder… og hvilken følelse. Aldrig har tiden på cross-traineren været så ulidelig lang. Jeg blev ved med at kigge på det skide (!) ur, og jeg følte aldrig jeg ville blive færdig. Jeg havde kun én ting i hovedet “Jeg skal løbe og jeg skal løbe NU!”. Udstyret fejlede (selvfølgelig) heller ingenting. Man skulle næsten tro jeg var på vej ud på et marathon og min ”sejresdans” på løbebåndet mindede da også om den jeg lavede da jeg kom i mål i Berlin 🙂 Ikke noget at sige til at hende ved siden af mig kiggede lidt, men jeg var simpelthen bare SÅ glad lige i øjeblikket.
Jeg starter med de første 2 minutter, som går uden problemer. “Pyha” tænker jeg. Ved de næste to minutter mærker jeg “noget”, men dog ikke en såkaldt “bekymrende smerte” mere en “ømhed”. Ved 3 runde gør det ondt og jeg sætter farten ned (aftalt at nedsætte belastningen ved ”bekymrende smerte”). Jeg når at tænkte ”Det går hvis kun én vej det her, og det er den forkerte”, men de sidste 2×2 minutter løber jeg helt smertefrit. Juhuu! Bjørn er ved siden af mig hele vejen og han siger til mig ”Husk nu at nyd det Carina”, men det har jeg slet ikke brug for at få at vide. Jeg smiler over hele femøreren, faktisk begynder jeg at grine (og er ved at falde af båndet af grin), og er tilsidst på nippen til at begynde at græde, simpelthen af ren glæde og lettelse. ”Nu må jeg lige tage mig sammen”, siger jeg til mig selv! Det vidner om hvilken forløsning det er for mig, at være nået hertil i min genoptræning. Det har krævet ufattelig meget selvdisciplin at sætte mig selv op til at bentræning hver anden dag, som ovenikøbet skal startes med 25-30 minutter på cross-traineren (også kaldt “helvedsmaskinen” af mig!!!).
At al min træning og viljestyrke har båret frugt, gør alle de mange og hårde timer det HELE værd. Jeg skal tilbage i de løbesko igen, og der skal fart i dem igen! 🙂

Sko: Saucony, tights: 2XU, top: Fusion

Tålmodighed

Fordi det gik godt i går, så går det måske ikke godt i morgen, men de små fremskridt betyder rigtig meget mentalt for mig, når man har været i gang med et genoptræningsforløb i over så langtid efterhånden. Derfor er det meget spændende hvordan de to næste uger med løb udvikler sig, da det har afgørende betydning for mit videre forløb. Løbemængden er meget lille, men denne vil gradvist øges. Jeg følger Jacobs anvisninger nøje. Nu er jeg endelig nået hertil og der er INGEN grund til at gøre noget forhastet på dette tidspunkt i forløbet.
Jeg er meget spændt på de næste to uger med løb og krydser fingre for det bedste!

Tak allesammen

Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle Jer, der skrev til mig i går (Jeg var jo ikke bleg for at fortælle, og sende snaps om min lille ”løbesucces”). Imorges fik jeg en sms fra min kammerat, hvor han skrev ”Hurraaa, du løb!! Fantastisk nyhed at starte dagen på” og en veninde skrev ”Hvor er jeg glad på dine vegne”. 

Det varmer rigtig meget, at I bakker mig op. Tak! 🙂 🙂 🙂

TRX – et fantastisk træningskoncept

Siden Peter Horsholt Vadskær, personlig træner i SeierFitness, introducerede mig for TRX, har jeg været fuldstændig solgt i det her fantastiske træningskoncept. Jeg vil kort forklare lidt om TRX og mine egne oplevelser med TRX.

TRX står for Total body Resistance eXercise. Med TRX bruger man sin egen kropsvægt og er velegnet til at træne styrke, balance og smidighed.

Det geniale med TRX er, at du kan bruge det hvor som helst og når som helst. Du kan hænge den op alle steder, hvilket gør træningsformen meget fleksibel og alsidig. Jeg ved at Peter har taget hans TRX med ud i skoven med nogle af hans klienter, hvor han bl.a. har kombineret en TRX-træning med en løbetur. Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg skal have købt min egen TRX til sommerferien.

Alle øvelser foregår med din egen kropsvægt, hvor øvelserne nemt kan varieres i sværhedsgrad ved at indstille selerne samt ændre på den udgangsstilling du står eller ligger i. Denne vinkel vil have betydning for hvor meget du “vejer” og kan dermed udfordre din styrke yderligere. Derfor er TRX velegnet til alle, uanset niveau, da det som sagt kan indstilles efter behov. Det er netop dette aspekt, der tiltrækker mig meget. Jeg savnede efterhånden nye udfordringer i min træning, og her har jeg virkelig fået en ny motivation gennem TRX. Jeg har endda mærket muskler, som jeg ikke troede jeg havde 🙂 Samtidig er det bare skide sjovt og det er da en rigtig god grund til at prøve det!

Derudover kan de to greb bruges på alverdens mulige måder, hvilket igen giver et utal af øvelseskombinationer, som alle udfordrer forskellige muskelgrupper.

Videoen viser først nogle øvelser til maven, herunder hvor velegnet TRX er til rotationsøvelser (som får godt fat i kropskernen). Derefter er der en øvelse til skulderen (back flyvers) og tilsidst en øvelse kaldet “Rows”.

På klippet: Peter (hastigheden er sat op under hans udførelsen af øvelsen 🙂 )

Ikke bare træning

Nye venskaber

Min aktive livsstil har gennem årene givet mig nogle fantastiske venskaber. Det er ikke kun træning for mig, det handler også om at have det sjovt med nogle mennesker, som jeg holder rigtig meget af og som alle er med til at gøre træningen til en livsstil for mig.
Jeg synes det er rart at have nogle mennesker omkring mig, der forstår min indstilling til at træne hårdt, fravælge alkohol når der er behov for det og generelt bare være 100% målrettet og committed til et bestemt mål. Det betyder meget for mig, at jeg kan få lov til at være den jeg er, uden at jeg skal nærmest skal undskylde eller endda forsvare min aktive livsstil. Jeg synes dog det er vigtigt, at pointere at vi alle er forskellige og hver især  har valgt vores måde at leve livet på. ”Heldigvis” kan man næsten fristes til at sige!
Jeg accepterer jo også de personer i mit liv, som ikke har en aktiv livsstil og prioriterer andre ting i deres liv. Jeg forventer ikke folk forstår mit valg, men jeg forventer folk accepterer det!

Når jeg træner med mine venner,  hvad enten det er løb eller en fed workout i fitnesscentret, giver det mig så meget livsglæde, som jeg kan bruge i min hverdag og som er med til at gøre mig til en positiv og glad pige at være sammen med. Der er flere der har kommenteret vores træning og kommer hen og siger ”Hvor ser det bare sjovt ud”, og handler livet ikke om at have det sjovt og være lykkelig?

Samme interesser

Jeg har via de sociale medier (primært via min blog og Instagram) fået nye venskaber fordi vi netop deler nogle af de samme interesser og passioner til en bestemt sportsgren eller endda en livsstil. Samtidig har jeg været til forskellige events, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden og lære hinanden at kende ”in real life” 🙂
Jeg er rigtig glad for jeg har mødt disse piger, da det er fedt at vi kan udveksle erfaringer og oplevelser med hinanden, og ganske enkelt bare have det sjovt sammen.
For eksempel løb Camilla (Fitnrun) og jeg begge vores første marathon sidste år og kunne i den forbindelse hjælpe hinanden med bl.a. kost, træningsprogram samt op- og nedture. I dag er vi rigtig gode veninder og har faktisk planlagt at løbe Berlin Marathon sammen til september, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.

I torsdags tog jeg til Aarhus efter jeg var færdig med et møde i Randers om eftermiddagen. Om aftenen hyggede jeg med en af mine bedste veninder med god mad på Cafe Stiften efterfulgt af en masse bland-selv slik 🙂 Fredag morgen startede med en træningsaftale med Peter Vadskær i SeierFitness og sluttede faktisk også med lidt lækker mad. Peter er et nyt bekendtskab. Udover vi har det skide sjovt med træningen har vi også nogle gode samtaler om alt mellem himmel og jord.

Nu fik jeg nævnt et par stykker ved navn. Til Jer andre, så ved I selv hvem i er…

“Friends are the people in your life that make you laugh louder, smile brighter and live better”

“Bodymakker” træning

På klippet: Louise

When it goes wrong!

Det er ikke altid det går efter planen 🙂

På klippet: Louise og Bjørn

Eksamenslæsning og træning??

I går havde jeg den sidste eksamen på dette semester. Juhuu! Alle fire eksaminer har været mundtlige i en god (stor) portion pensum! Det virkede fuldstændig uoverskueligt da jeg startede med at læse i juleferien og vide, at sidste eksamen først var den 31 januar. Der var godt nok langtid til, og en pokkers masse arbejde der skulle gøres inden. Det var noget med at jeg skulle have lagt en slags strategi for at komme bedst muligt igennem denne eksamensperiode, både personligt og resultatmæssigt. Jeg gør altid mit bedste og har helt sikkert en tendens til lige at ”presse citronen” lidt mere end den måske kan klare. Det hænger nok sammen med min perfektionisme og viljestyrke (Ja, jeg arbejder på det!). Jeg har heldigvis nogle fantastiske mennesker omkring mig, der er gode til at passe på mig i perioder som disse, og sige de ting der skal siges. Derudover har jeg prøvet det før, og jeg har selvfølgelig gjort mig nogle erfaringer i løbet af min studietur, som jeg kan gøre brug af.

Jeg finder mit overskud og energi gennem min træning. Jeg får ofte at vide hvordan jeg kan overskue at træne midt i en hård eksamensperiode. Jeg spørger dem ”hvordan de kan undvære det?”. For mig er det ikke realistisk at læse fra jeg står op til jeg går i seng. Jeg er ikke i tvivl om jeg kunne gøre det, hvis jeg ville, men jeg ville ikke få noget ud af det indlæringsmæssigt. Fordi jeg prioriterer mit studie højt, prioriterer jeg også min træning højt. Det hænger sammen i min verden… Måske ikke i din! Jeg er overbevidst om, at mine resultater havde været markant anderledes, hvis jeg ikke havde trænet de sidste 5 uger under eksamensperioden. Jeg har nævnt det før, men for mig handler sundhed om, at have det godt fysisk, psykisk og socialt og om at finde frem til de ting i livet der gør mig glad. Derfor kan jeg ikke undvære træningen og samværet med mine venner og familie, selvom det selvfølgelig kræver et slags kompromis for at få en eksamensperiode til at gå op i en højere enhed, for jeg vil jo stadig gøre mit ypperste. Handler det om balance ligesom det gør med den sunde livsstil? Det er jeg ikke i tvivl om det gør. Også handler det selvfølgelig om den dårlige samvittighed, der indtræffer i det øjeblik du ikke læser. Den oplever de fleste, men jeg vælger at leve med den ved at ”skubbe” den væk, fordi jeg får så meget mere tilbage mentalt, når jeg træner.

Vores kroppe kan klare hårde perioder, som den jeg har beskrevet, fordi de oftest er tidsbegrænset (ellers taler vi vist om noget andet, langt mere alvorligt). Jeg er også klar over vigtigheden i at koble fra og forkæle sig selv efterfølgende. Jeg kunne mærke at min krop ”åndede lettet ud”, da jeg kørte fra eksamen i går ved middagstid. Den slog fuldstændig fra og der var ikke meget energi at hente i motoren 🙂  Samtidig følte jeg mig rastløs – for nu havde jeg jo ikke en ny eksamen jeg skulle hjem og forberede mig til. Jeg havde en træningsaftale med min fantastiske veninde, Louise, sidst på eftermiddagen. Træningen var dog på et niveau som passede til mit energiniveau (sorry Loui) og faktisk var selskabet langt vigtigere end svedet på panden (!). For mig handlede det om at lytte til hvad min krop havde brug for igår. Det var samvær med dem jeg holder af, hygge og mad.
Louise kørte mig hjem til noget familie, hvor der for alvor blev fyldt på ”energi- og hyggedepoterne” igen – præcis som det skulle være. Ovenpå en dejlig middag, håndlavede flødeboller og lakridspiber til kaffeng, oså havde jeg allermest lyst til at blive liggende i sofaen med min halvsøster, men jeg havde lovet at mødes med dem fra studiet inde i byen. Afsted med mig! Det var så hyggeligt og dejligt at ses med mine studiekammerater, som ligesom jeg, var glade og lettede over at være på den anden side igen.

God weekend!

 

SeierFitness – Personlig træning

For et par uger siden var jeg til et blogger-event i SeierFitness, Aarhus, med 4 andre bloggere. SeierFitness er beliggende i den gamle badeanstalt – en fredet bygning, hvilket selvfølgelig har påvirket renoveringen af lokalerne. Det er råt og autentisk. Mads Seier, ejer af centret, har virkeligt formået at få skabt en helt unik sted, med en helt speciel ånd, som jeg ikke har oplevet andre steder. Da vi kommer ind i SeierFitness får vi en varm velkomst. Allerede her fornemmer man den klubånd, som Mads Seier fortæller om i hans præsentation af SeierFitness. Præsentationen foregår i en hyggelig lounge, faktisk placeret i det gamle “konditori.” Man er ikke i tvivl om, at personerne bag SeierFitness har hjertet med i alt de foretager sig. Mads præsentere 6 af husets personlige trænere og fortæller til vores store overraskelse, at vi hver især får tildelt en personlig træner i en 1 time. Hold da op – det var der vist ingen af os, der havde regnet med 🙂 Inden vi skal slippes løs med vores personlig trænere holder Peter Vadskær, leder for træner-teamet, et lille oplæg om bl.a. det at være personlig træner i SeierFitness, hvem der benytter en personlig træner, selve forløbet og om at nå sine mål.

Hygge i loungen… Til venstre i billedet er Simon meget glad 🙂

Ida Bramming
Jeg får fornøjelsen af Ida Bramming den næste time. SeierFitness er jo ”toppen af poppen”, så selvfølgelig har de gjort deres research ordentlig. Jeg har nemlig fået tildelt en af de personlig træner, som også er uddannet fysioterapeut. Helt perfekt ift. min knæskade (det er bl.a. det vi taler om på nedestående billede). Det skal vise sig at være en utrolig lærerig time i selskab med Ida.

“Kontroltjek”… Ida tjekker mig ud 🙂

Walking lunges.. Øvelsen er tænkt med henblik på optimering af mit løb

Jeg starter med 10 minutters opvarmning på en cross-maskine. Havde Ida mon overset, at jeg hader cross-maskiner? 🙂 Det var dog en helt anden oplevelse hos SeierFitness. Alle faciliteter er af høj kvalitet (der er også lyserøde kettlebells :)) Jeg kunne faktisk se fjernsyn imens, men jeg ville dog meget hellere snakke med Ida. Kemien mellem os var rigtig god, hvilket selvfølgelig var med til at gøre min oplevelse helt perfekt. Jeg kan kun anbefale Ida til andre, der skulle have lyst til at prøve en personlig træner. Hun er utrolig kompetent også er hun bare en rar person at være i selskab med. Vi snakker indledningsvist lidt om min knæskade og Ida fortæller, at vi skal lave nogle benøvelser, dødløft og styrkelse af hofte/bækken. Der er stor fokus på teknik, da Ida (selvfølgelig) ved at jeg har styrketrænet i en del år. De andre piger får en anden træning tilpasset netop efter deres behov, og ud af øjenkrogen kan jeg se at de også får lov til at yde og svede 🙂

Anna laver box-jump

Ida har også fokus på hvordan jeg kan optimere mit løb under de fleste øvelser, hvilket jeg synes er vildt spændende og meget relevant. Jeg suger alt til mig og føler mig virkelig tilpas under Idas kyndige vejledning. Jeg skal squatte og da jeg ser de farvede vægtskiver fra ELEIKO, er jeg da først SOLGT. Jeg får vist sagt, at det er grund nok til at jeg ville melde mig ind i SeierFitness! Jeg får smidt nogle kilo på stangen og Ida er (heldigvis) meget tilfreds med min teknik, så tilfreds at hun kalder efter “dagens fotograf” Peter, at han skal se min teknik (åh ååh nu skal jeg præstere !). Som Ida selv sagde, var det også inspirerende for hende at arbejde med en person, der rent faktisk kan (grund)-teknikken og har en kropsbevidsthed, som de fleste først skal lære, når de kontakter en personlig træner. Jeg skal også dødløfte og siger på forhånd, at det er en af mine svagheder. Jeg fortæller hvorfor jeg synes det er en udfordrende øvelse og hun giver mig nogle teknikker, der faktisk forbedrer min teknik betydeligt. Jeg synes det var rigtig fedt, at få teknikken tjekket helt efter i “sømmene” og få hjælp til forbedringer.

Dødløft… Meget seje Eleiko vægte 🙂

Vi går videre ind i et af de mange andre spændende rum i SeierFitness. I dette rum er fokus på nogle øvelser til bækken, hofte (core). Jeg fortæller bl.a., at jeg har arbejdet med at styrke min hofte og indre mavemuskel i forbindelse med løb og dette arbejder hun videre udfra, hvilket giver mig en ny form for motivation samt yderligere kropsbevidsthed til fremtidige øvelser.

Fælles opsamling
Efter vi alle er færdige samles vi igen oppe i Loungen og taler om vores individuelle oplevelser med vores personlige trænere. Samtlige piger er uden tvivl blevet udfordret – der er i hvert fald ikke meget energi at spore rundt omkring 🙂 Jeg synes vi har en interessant samtale, hvor der sættes fokus på vigtige aspekter så som hviledage (restitution), målsætninger – herunder realtiske målsætninger og vi lære hinanden lidt bedre at kende. Jeg tager rigtig mange positive ting med eventet. Jeg er i hvert fald blevet bevidst om, at alle kan have gavn af en personlig træner. Selvom jeg har trænet i mange år og efter min egen vurdering, synes jeg har godt styr på det, så vil en personlig træner altid kunne bidrage med nye øvelser, inspiration og hjælpe dig med at nå dine målsætninger. Med en personlig træner kommer du hurtigere fra A til B end hvis du selv skulle gøre det – det er jeg slet ikke i tvivl om – og slet ikke hvis du vælger en personlig træner fra SeierFitness.

Danica får nogle core-øvelser i TRX

Et STORT ja-tak herfra
Jeg kan varmt anbefale SeierFitness. Det er et yderst professionelt center og med deres Club1000 koncept, som går ud på at der er et loft på max 1000 medlemmere, så vil du føle at der er plads til netop dig og til at lære medarbejderstaben at kende på en mere personlig måde end du måske er vant. Hvis jeg stadig boede i Aarhus skulle det klart være mit “andet hjem” 🙂

Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger SeierFitness. Måske vi skulle tage en ny omgang, piger Susan, Tine, Danica og Anna? 🙂 🙂

Tine får træning med TRX

Susan får sved på panden med bokse-kombinationer – Simon har kommandoen (!)

Jeg vil gerne sige en særlig tak til Nicolaj fra Compell, der havde inviteret os og planlagt eventet med SeierFitness. Det var fuldstændig gennemført fra vi kom til vi gik.

Ultralydsscanning af knæet

Lørdag morgen kl.09.00 havde jeg en tid hos MovementLab ved sportslæge Jens Olesen. Jeg skal have ultralydsscannet knæet og spændingen er i top. Det er nemlig scanningen, der skal afgøre hvor slemt det egentlig står til med senen, som giver mig det såkaldte ”Springerknæ”. Min kæreste tager med mig (endnu engang). Et fordi han sikkert gerne vil støtte mig (!), men mindst ligeså meget fordi han synes det er vildt spændende.

Indledningsvist vil Jens have mig til at forklare hvornår smerten kom, hvordan smerten er, hvornår det gør ondt mv. Derefter undersøger han mit knæ inden selve scanningen går i gang. Jeg ligger på briksen og har også mulighed for at følge med på skærmen. Jens forklarer mig hvordan man skal fortolke de billeder som ultralydsscanningen giver, og som vi kan se direkte på skærmen. Efter min store overraskelse viser det sig, at senen ser rigtig fin ud (præcis som den skal se ud), hvilket vil sige, at jeg ikke har et springerknæ, som først antaget. Jens forklarer, at han også vil have diagnosticeret skaden værende et springerknæ efter min forklaring, symptomer, smerter osv. Det han finder frem til kan nemlig kun ses ved brug af en ultralydsscanning!

Men hvad er årsagen så til at jeg har så ondt? Han undersøger min menisk og jeg holder et kort øjeblik vejret (”nej ikke menisken, når jeg at tænke”). Den ser heldig også rigtig fin ud. Han fortsætter undersøgelsen og den eneste abnormalitet han kan finde, er en lille slimsæk som sidder under senen, der hvor senen hæfter på skinnebenet. Det som forårsager smerten, er når senen er strukket, så presser den ind på denne slimsæk, som er betændt. I mine øre lyder det ganske tilforladeligt ift. et springerknæ, og jeg spørger derfor Jens om det ikke er “bedre” ift. tidshorisonten på skaden. Han mener at jeg kan komme af med betændelse vha. en Ipren-kur på 10 dage. Hvis det ikke virker, så er sidste udvej binyrebarkhormon indsprøjtning! Håbe, håbe, håbe… Fingrene er krydset!

Jens skal selvfølgelig diskutere resultatet af scanningen med min fysioterapeut Jacob Iversen. Umiddelbart fortsætter jeg med bentræningen og blev rådgivet til at gå ned i kilo, hvis det gør ondt under træningen. Jeg er meget lettet over det resultat ultralydsscanningen gav og blev blot bekræftet på at det var det helt rigtige at få gjort. Det er utrolig rart at være omgivet af kompetente mennesker i et skadesforløb, som kan hjælpe en igennem på den bedste måde ift. de behov jeg har. Ekspeditionstiden er yderst tilfredsstillende. Jeg blev ringet op af Jens i torsdags og fik tid til scanningen lørdag morgen (hurra for det private 🙂 ). Det er vigtigt for mig, når jeg gerne vil i gang med at løbe så hurtigt, som givet min skade, er muligt.